Nyhedsbrev marts 2020
 
Nyhedsbrev fra Center for Kræft og Sundhed København
Oktober 2020
Centerchef Jette Vibe-Petersen

Centerchef Jette Vibe-Petersen går på pension

Efter 13 år som chef i Center for Kræft og Sundhed København (CKSK) går Jette Vibe-Petersen på pension. Det skulle have været markeret med en temadag om status på kommunal kræftrehabilitering og en efterfølgende reception, hvor kolleger og samarbejdspartnere kunne få lejlighed til at sige farvel og sende Jette Vibe-Petersen godt ind i sit otium. 
 
Desværre har kampen mod coronavirus sat en stopper for større forsamlinger, og derfor vil vi i stedet markere centerchefens afgang med et særskilt nyhedsbrev, hvor de indbudte oplægsholdere til temadagen i stedet skriver et indlæg i nyhedsbrevet.
 
Vi forventer at sende særudgaven af nyhedsbrevet ud i uge 44.
 
Naturforløb som et fast tilbud

Naturforløb som et fast tilbud i CKSK

I perioden 2017-2019 deltog CKSK i Friluftsrådets store projekt Sund i Naturen. Vi har eksperimenteret med, hvordan vi kan bruge naturen som ramme for rehabilitering. Fire medarbejdere gennemførte i 2019 et uddannelsesforløb hos ViNatur - og nu kan vi i CKSK tilbyde naturforløb som fast tilbud til borgere i rehabiliteringsforløb.
Læs mere
 
Ny artikel: Servicekultur set med kommunale briller

Ny artikel: Servicekultur set med kommunale briller

Tidsskrift for Dansk Sundhed inviterede i foråret CKSK til at skrive et indlæg om servicekultur i et kommunalt perspektiv. Centerchef Jette Vibe-Petersen og specialkonsulent Carina Wedell Andersen har skrevet denne artikel, der fortæller om, hvordan CKSK i en årrække har arbejdet med at understøtte en servicekultur, hvor patienten er i centrum. 
Læs artiklen her
 
Virtuel omstilling i CKSK

Virtuel omstilling i CKSK

Vi har i CKSK ligesom størstedelen af landet arbejdet hjemmefra i foråret 2020. Det blev startskuddet til en virtuel omstilling, hvor flere nye initiativer har set dagens lys. Vi har bl.a. startet flere online-træningshold op og også online-kurser. Vi bringer her en status over, hvad corona-tiden har betydet for CKSK.
Læs mere
 
Ny artikel: Træning og undervisning går hånd i hånd i CKSK

Ny artikel: Træning og patientundervisning går hånd i hånd i CKSK

Træning med kræftpatienter er ikke bare håndvægte og motionscykler. Det er også fællesskab, samhørighed og undervisning i hverdagens udfordringer som kræftpatient. Det har sygeplejerskerne i CKSK Lotte Marie Jensen og Bell Møller sammen med kommunikationsmedarbejder Annette Lausten skrevet en artikel om, som er bragt i Fokus på Kræft og Sygepleje. 
Læs artiklen her
 
Nyt samarbejde med Sparta

Nyt samarbejde med Sparta

CKSK har etableret et nyt samarbejde med Sparta med et ønske om at tilbyde borgere i rehabiliteringsforløb en mulighed for udslusning til et godt træningstilbud. På Sparta-træningsholdet vil en fysioterapeut fra CKSK deltage sammen med en træner fra Sparta. Træningen foregår to gange ugentligt både i CKSK og hos Sparta på Østerbro Stadion.
Læs mere her
 
Ny artikel: Socialfaglig sygeplejerske kan mindske ulighed i sundhed

Ny artikel: Socialfaglig sygeplejerske kan mindske ulighed i sundhed

Fag & Forskning 2020 (2) bragte en artikel skrevet af specialkonsulenterne Sine Rossen og Carina Wedell Andersen og socialfaglig sygeplejerske Ane Riis Hassani (billedet) om sidstnævntes funktion i CKSK, som er med til at fremme social lighed for sårbare patienter i kommunale sundhedstilbud. Artiklen deler vores erfaringer med at have en sygeplejerske med socialfaglige kompetencer og tilbud om socialrådgivning kombineret med en fleksibel tilgang til borgere og deres forløb. 
Læs artiklen her
 
Behovsafdækning med PRO

Behovsafdækning med PRO

CKSK har implementeret et borgerinddragende og dialogunderstøttende PRO-redskab i den individuelle behovsafdækning, som alle borgere tilbydes ved henvisning til centret. Et redskab, der foreløbigt har givet os data om 884 kræftramte borgeres helbredstilstand ved start på forløb, og som på sigt vil give os data, der kan sige noget om udviklingen i borgernes helbredstilstand fra start til slut i et kommunalt rehabiliteringsforløb i CKSK.
Læs mere
 
Livsfortælling i CKSK

Livsfortælling

En livsfortælling er en metode til at se sit liv i perspektiv, når man ved, at livet ikke varer længe. Livsfortællingen sætter fokus på det raske liv ved at fortælle om vendepunkter i livet, betydningsfulde relationer, værdier, oplevelser og roller, man har haft i sit levede liv. 
 
Metoden har sin rod i palliation, men den er lige så anvendelig ved rehabilitering i en palliativ fase. I CKSK tilbyder vi efter en grundig behovsafdækning uhelbredeligt syge borgere med børn under 18 år denne enestående mulighed for at fortælle deres livshistorie.
 
Det er socialrådgiver og coach Mette Aabo (billedet), der udfører metoden i CKSK. 
Læs mere
 
Tilbage på arbejde

Tilbage på arbejde - med eller efter kræft

 
For godt et år siden lancerede CKSK sammen med REHPA skriftligt materiale til sundhedsprofessionelle, borgere, deres arbejdsgivere og kolleger om at vende tilbage på arbejde med eller efter kræft.
 
Materialet blev trykt og sendt rundt til sundhedscentre i alle landets kommuner. Husk at der er mulighed for at bestille mere materiale, når I løber tør.
 
Du kan læse om materialet her: 
 
Bestil materiale
 
Ny centerchef fra 1. december 2020 - Marlene Øhrberg Krag

Ny centerchef pr. 1. december 2020: Marlene Øhrberg Krag

Vi glæder os til at byde ny centerchef Marlene Øhrberg Krag velkommen i CKSK den 1. december 2020.
 
Marlene er uddannet i almen medicin og har desuden en Master i International Sundhed fra Københavns Universitet og en Master i Public Governance fra CBS. 
 
Hun kommer fra en stilling som centerchef i Sundhedsstyrelsen, hvor hun blandt andet har haft ansvar for de Nationale Kliniske Retningslinjer, screeningsprogrammerne for kræft og Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger.
Læs mere
 
Footer