Nyhedsbrev december 2020
 
Kære læser
I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om Lynetteholm, vinderen af Frivilligprisen, juleoverraskelser og byggeplads for ny skole.

Digital workshop om visioner for Amagerbanen

Workshop om Amagerbanen
Lokaludvalget vil gerne udvikle en vision for området ved Amagerbanen langs Uplandsgade. En vision som skal bevare og udvikle områdets natur, jernbanehistorie og rekreative funktioner, samt mulighed for nye skæve boliger. Vi har bedt Transparent Design og Legepladsspecialist.dk om at tegne visionen for fredningen af Amagerbanens sidste område. Vær med online d. 14/12/2020 fra kl 16.30 til 17.30. Find link til at deltage på vores facebook-side.
Læs mere
 
 

Høring om miljøkonsekvenser af Lynetteholm

Illustration af Lynetteholm
By & Havn har sammen med deres rådgivere foretaget en miljøvurdering af etableringen af Lynetteholm, som nu er i høring til 25. januar. I januar holder vi et digitalt informationsmøde om hvilken betydning, anlæg af Lynetteholmen vil have for dig der bor i Amager Øst. By & Havn holder også tre digitale informationsmøder den 5. januar med temaerne sejladsforhold, jordtransport samt klimasikring, natur og miljø. Læs mere på vores hjemmeside.
Læs mere
 
 

Jul på Sundbyøster Plads

Jul på Sundbyøster Plads
Har du set det fine juletræ på Sundbyøster Plads. I løbet af december vil der poppe stemningsfulde overraskelser op på pladsen, så husk at slå vejen forbi Sundbyøster Plads på din gåtur eller når du skal ud og handle fx. Måske er du så heldig, at der netop dén dag popper en juleoverraskelse op.
 
 

FDF K 13 og Amager SK vandt Frivilligprisen 2020

FDF K13 modtager Frivilligprisen 2020
FDF K 13 og Amager SK er udvalgt som årets vindere, og modtager hver 25.000 kr. Den ene del af Frivilligprisen gives til FDF K 13 for særlig indsats i perioden med COVID-19. FDF K 13 har under coronanedlukningen i foråret taget et særligt ansvar i forhold til at holde fast i deres medlemmer. Amager SK modtager prisen fordi klubben har formået at tage rigtig mange nye medlemmer ind, og har stået bag en række sociale arrangementer og i det hele taget gjort en indsats for at skabe et bredt og rummeligt miljø omkring klubben.
Læs mere
 
 

Byggeplads til ny skole startes op inden jul

Byggegrunden på Holmbladsgade 113
Totalentreprenøren NCC er nu i gang med at etablere byggepladsen på Holmbladsgade 113, og gøre klar til at gå i gang med selve byggeriet i det nye år. Der vil også blive gjort klar til NCC’s skurby, som placeres i midterrabatten på Prags Boulevard. Byggepladsen vil blive totaloverdækket med et såkaldt SiteCover®. Det gør at byggearbejdet kan udføres i læ for vind og vejr, samtidigt med at det begrænser gener såsom støv, støj og lys for naboerne.
Læs mere
 
 

Glædelig jul fra hjemmekontoret

 
For at forhindre spredning af coronavirus arbejder lokaludvalgets sekretariat stadig hjemmefra, indtil videre til nytår, og muligvis længere.
 
Lokaludvalgsmødet den 17. december afholdes som digitalt møde.
 
Vi ønsker alle læsere en rigtig glædelig jul og et godt nyt år, hvor vi forhåbentlig snart kan vende tilbage til en mere normal hverdag.
Footer