Arbejdsmiljø København
 
Arbejdsmiljøbrevet - TU-tillæg
December 2020

Trivselsundersøgelsen 2021 - din trivsel tæller

 
Den 24. februar 2021 udsendes spørgeskemaerne til Københavns Kommunes trivselsundersøgelse. Arbejdsmiljø København leverer rådgivning til kommunens arbejdspladser under hele processen. Her kan I læse om det, der relaterer sig til forbederelsen af TU21.  
 
Når vi svarer på trivselsundersøgelsen denne gang, kigger vi tilbage på en særlig tid. Corona-pandemien har vendt op og ned på manges arbejdsliv, og vi har også i Københavns Kommune tilpasset og omlagt opgaveløsningen i henhold til gældende corona-retningslinjer ad flere omgange.  

Trivselsundersøgelsen er et godt dialogværktøj til at drøfte jeres trivsel og arbejdsmiljø på arbejdspladsen uanset de særlige omstændeligheder. TU21 bliver også et bidrag til kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø i arbejdspladsernes APV.

Her får I de vigtigste datoer, kan tilmelde jer de første infomøder og se, hvor I kan få støtte til arbejdet før, under og efter trivselsundersøgelsen. 

 

Datoer for TU21


24. februar
 - spørgeskemaet sendes ud

16. marts - svarfrist for undersøgelsen

14. april - rapporten kan trækkes

 

Infomøde - Vær parat

Arbejdsmiljø København inviterer traditionen tro til et informationsmøde op til TU21. Det hedder Vær parat og handler om, hvordan I kan tilrettelægge en god proces på jeres arbejdsplads, så I får en høj svarprocent. I bliver klædt på til at afklare spørgsmål om undersøgelsen, spørgerammen og den videre proces.
 
I år afholder vi infomødet via Microsoft Teams og i mindre grupper. Du kan tilmelde dig det åbne, tværgående hold eller et specifikt hold for din forvaltning, hvis du kommer fra BIF, SUF, SOF eller BUF.

 

Guide til en god trivselsundersøgelse

På Arbejdsmiljø Københavns hjemmeside www.amk.kk.dk/trivsel finder I en guide til arbejdet med trivselsundersøgelsen. Guiden er skrevet til MED-udvalget, som skal stå for trivselsundersøgelsen på arbejdspladsen. Formålet er at give jer inspiration til, hvordan I kan forberede undersøgelsen og følge op på resultaterne på en god måde.  
 
Guiden er delt op i tre faser: Før, under og efter undersøgelsen og opridser, hvilke ting der er gode at overveje, gøre og kommunikere om i hver fase.  
Live træning
 

Kontaktpersoner i forvaltningerne og støtte til processen

 
Har I spørgsmål til afviklingen af trivselsundersøgelsen, kan I finde kontaktpersonen i jeres forvaltning her
 
Arbejdsmiljø København kan hjælpe i alle faser af trivselsundersøgelsen, hvis I ønsker støtte udefra til at sikre en god proces omkring trivselsundersøgelsen på jeres arbejdsplads. Læs mere på vores hjemmeside.
Footer