Arbejdsmiljø København
 
Arbejdsmiljøbrevet
April 2021

Kære leder i Københavns Kommune

Fra 14. april 2021 kan ansatte i Københavns Kommune henvende sig anonymt, hvis de oplever eller er vidne til seksuel chikane eller sexisme.
 
Københavns Kommune har som arbejdsgiver ansvar for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det handler blandt andet om at forebygge og håndtere seksuel chikane og sexisme på vores mange arbejdspladser.
 
Derfor har Københavns Kommune oprettet en enhed, der giver alle ansatte – uanset stilling og funktion - mulighed for at søge anonym rådgivning og blive guidet i sager om seksuel chikane og sexisme på arbejdspladsen. Enheden er forankret i Arbejdsmiljø København, og du finder den her:
 

Hvordan kan du som leder bruge enheden?

Som leder har du et stort ansvar, når det gælder forebyggelse og håndtering af seksuel chikane og sexisme. Det kan være udfordrende at løfte det ansvar og den opgave. Du har mulighed for at kontakte enheden med de spørgsmål, du måtte have og få hjælp til at vurdere, om der er en krænkende adfærd eller omgangstone på din arbejdsplads.

Du kan kontakte enheden med de spørgsmål, du måtte have og få hjælp til at vurdere, om der er en krænkende adfærd eller omgangstone på din arbejdsplads.

Enheden yder primært støtte og rådgivning i forhold til at håndtere konkrete hændelser, men har også ydelser, der fx kan tilkøbes via timebanken i Arbejdsmiljø København til at iværksætte forebyggende indsatser. 

Sådan kontakter du enheden

På www.amk.kk.dk/chikane finder du kontaktoplysninger, åbningstider m.m., og du kan læse mere om, hvordan du får rådgivning og hjælp.

 

Hæng plakaten op på jeres arbejdsplads

Skab synlighed om enheden ved at printe og hænge plakaten op i personalestuen eller andre områder, hvor medarbejderne jævnligt kommer.

Hent plakaten på www.amk.kk.dk/chikane 

Footer