Nyhedsbrev november 2021
 
Kære læser
Læs om udvikling af din bydel og valg til det nye lokaludvalg

Stil op til Amager Øst Lokaludvalg

Stil op til Amager Øst Lokaludvalg
I starten af 2022 er der valg til Amager Øst Lokaludvalg. Denne gang foregår valget digitalt. Foreninger, råd og brugerbestyrelser, der har aktiviteter i Amager Øst, kan enten opstille en kandidat til Amager Øst Lokaludvalg og stemme til valget. Eller vælge blot at stemme.

For at opstille en kandidat og/eller stemme til valget er det et krav, at jeres forening:

  • har eksisteret minimum et år ved tilmelding
  • har minimum 15 medlemmer ved tilmelding
  • har aktiviteter i Amager Øst

Kandidaten behøver ikke at være medlem af foreningen.

  • Fristen for at stille op som kandidat til Amager Øst Lokaludvalg er den 14. januar kl. 12.
  • Fristen for at tilmelde sig til kun at stemme til det digitale valg er den 7. februar kl. 12.
Læs meget mere om valget på vores hjemmeside
 
 

Cykelsti på hele Raffinaderivej

Raffinaderivej
Den dobbeltrettede cykelsti på Raffinaderivej forlænges hele vejen til Kløvermarksvej. Det blev besluttet i kommunens budget for 2021. I løbet af efteråret har vi holdt møder med Teknik- og Miljøforvaltningen om cykelstiens udformning, på baggrund af forslag og kommentarer fra borgere og erhvervsdrivende i området. Vi forventer at få det endelige projektforslag til kommentering i begyndelsen af 2022.
Læs mere
 
 

Sundby Sejlforening vinder årets frivilligpris

Sundby Sejlforening
Det blev Sundby Sejlforening, der løb med årets frivilligpris på 25.000 kroner og en statuette for snart 100 års arbejde med sejlsport ved Amager Strand. Foreningen var indstillet fra flere sider, og det blev i indstillingerne fremhævet, at de frivillige spiller en afgørende rolle i alt fra bestyrelsesarbejde over sejlerskole og til afvikling af stævner.
Læs mere
 
 

Forslag om 200 kollegieboliger på Hedegaardsvej

Illustration fra lokalplanforslag Hedegaardsvej - Arkitema

Et nyt lokalplanforslag skal muliggøre byggeri af 200 nye kollegie- og ungdomsboliger på Hedegaardsvej 88. Boligerne skal bygges på den nuværende parkeringsplads, og bilerne skal fremover parkere i kælderen og i en del af stueetagen i det nye byggeri. I byggeriet vil der være tagterrasser, grønne gårdrum og en ankomstplads, samt udadvendte funktioner i stueetagen mod Hedegaardsvej. Har du kommentarer til forslaget, kan du sende dem inden den 21. december.

Læs mere
 
 

Nye parkeringszoner i Amager Øst

Nye parkeringszoner

I budgetforhandlingerne for 2022 blev det besluttet at oprette 15 parkeringszoner i København. Før de 15 zoner kan etableres, skal der ske en afklaring af det geografiske område og tidsbegrænsningerne for hver zone. Derefter skal politikerne på Københavns Rådhus godkende det endelige forslag. Som en del af denne proces vil kommunen sende de endelige afgræsninger af parkeringszonerne i offentlig høring.

Læs mere på vores hjemmeside
 
 

Ama'røsten

Ama'røsten 112 forside
Næste nummer af Ama'røsten bliver omdelt den 1. december. Læs den digitale udgave her.

Kalender

Footer