Nyhedsbrev 1. april 2022

Status på ny kræfthandleplan i Københavns Kommune

En ny kræfthandleplan for Københavns Kommune skal sikre bedre rehabilitering og palliation i fremtid. Arbejdet er godt i gang og er gået ind i sin afsluttende fase.
 
Når handleplanen er godkendt fortæller vi mere om indholdet og hvordan vi har i sinde at implementere det i vores daglige arbejde, herunder tilbud og aktiviteter til københavnere med kræft og deres pårørende.
 

Nyhedsbrevet starter op igen

Efter en lang periode med corona, er vi ved at være tilbage til en mere normal hverdag i CKSK. Vi har taget vigtige erfaringer med os videre fra tiden med corona, og har en masse spændende projekter i gang eller i støbeskeen, som vi gerne vil fortælle om.
 
Derfor genstarter vi vores nyhedsbrev med opsamling på mange af de spændende historier, som vi løbende deler med jer. 
 
Nyhedsbrevet forventes at udkomme 3-4 gange om året. Vi håber, at I vil læse med!
 
Bedste hilsner
Marlene Øhrberg Krag, centerchef.
 

Nyt Brugerpanel i CKSK

Vi har samlet et nyt brugerpanel, som skal sikre, at vi får københavnernes perspektiver med i alt fra vores rehabiliteringstilbud til når vi udvikler, planlægger og evaluerer vores indsatser.

Samtidig skal brugerpanelet hjælpe os i vores vidensarbejde til at blive klogere på kommunikation, og til at sikre, at vores tilbud er synlige, relevante og tilgængelige. 

Se mere på siden her..

Årsrapporten for 2021

Hvem og hvor mange benytter sig af centrets tilbud? Hvordan er brugertilfredsheden af Center for Kræft og Sundheds tilbud og aktiviteter? Og hvad er der sat i værk af nye vigtige tiltag for at nå i mål med de prioriterede indsatsområder?
 
Det og meget mere kan man læse mere om i CKSK's nye årsrapport for 2021. 
 
 

Digitale løsninger skal tilpasses digitale færdigheder

Digitale løsninger er et stærkt supplement til at understøtte fysiske tilbud. Men det må ikke skabe sundhedsmæssig ulighed for borgere uden de nødvendige færdigheder til at begå sig digitalt.
 
Det viser en undersøgelse foretaget blandt borgere og medarbejdere i Center for Kræft og Sundhed. Resultater og perspektiver er opsummeret i Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen.
 

Kræftpatienters rehabiliteringsbehov i forhold til ernæring

Borgere med kræft er i risiko for underernæring og undervægt jo længere tid, de er syge og i behandling. Derfor er kostvejledning et vigtigt fokusområde.
 
Det har vi skrevet en artikel om, der er bragt i Sygeplejersken, Fag og forskning. Der er brug for rettidige og systematiske indsatser, som skal koordineres på tværs af kommunale rehabiliteringstilbud, den behandlingsansvarlig læge, hjemmesygepleje, og i samarbejde med patienter og pårørende.
 
Footer