Arbejdsmiljø København
 
Arbejdsmiljøbrevet
Juni 2022

Kære kollega i Københavns Kommune

"Nu kommer fuglene igen, og lyset vælter pludselig ind. Lyse nætter er tilbage", som Alberte synger. 
 
Vi ved, at mange af kommunens arbejdspladser har haft et travlt forår. Også her i Arbejdsmiljø København har vi været engageret i mange spændende projekter. 
 
Økonomiforvaltningen blev nomineret til en Arbejdsmiljøpris. Sexisme-undersøgelsen blev gennemført, og nu er arbejdspladserne i færd med at analysere resultaterne. Nogle af dem i samarbejde med Arbejdsmiljø København. 
 
I dette nummer af Arbejdsmiljøbrevet kan du også læse om pilotprojektet Fleksibelt Arbejde. Det har gjort en stor forskel for en del af kommunens medarbejdere.
 
Du kan også møde tre nyuddannede arbejdsmiljøkonsulenter. Vi har spurgt dem, hvad godt arbejdsmiljø er for dem. Læs deres svar - måske bliver du klogere på, hvad arbejdsglæde betyder på jeres arbejdsplads?
 
Rigtig god læselyst, 
Arbejdsmiljø København
 
 

Tillykke til Økonomiforvaltningen

Arbejdspladsen post corona
Et stærkt arbejdsfællesskab er kendetegnet ved et godt psykisk arbejdsmiljø, effektiv opgaveløsning, høj trivsel og lavt sygefravær – og en oplevelse af ”at høre til”.
 
Netop de stærke arbejdsfællesskaber har Økonomiforvaltningen i samspil med Arbejdsmiljø København haft fokus på de seneste to år. En indsats, der har båret frugt – og nomineret forvaltningen til Årets Arbejdsmiljøpris 2022.
 
 
 

"Jeg var stadig en del af fællesskabet"

Arbejdspladsen post corona

Sygemeldinger pga. senfølger efter Corona har været en udfordring på mange arbejdspladser. For medarbejderen selv og for hele teamet.  

"Jeg er glad for, at jeg fik lov at være en del af arbejdspladsen i den periode, hvor jeg var syg. Det gjorde en stor forskel for mig. Jeg var stadig en del af fællesskabet", fortæller Maiken blandt andet.  

Læs Maikens historie, og hør hvordan hun og hendes arbejdsplads kom godt igennem et langt sygdomsforløb

 

Hvad har vi lært af projektet?

Kontorchef Tine Schack-Nielsen

Pilotprojektet ’Fleksibelt Arbejde’ har givet en del af kommunens medarbejdere mulighed for at tilrettelægge deres arbejdsdag på en ny måde. En mulighed, mange har været glade for.  

"Det ville være et værdimæssigt tilbageskridt for os, hvis vi ikke havde fokus på det fleksible arbejde. Jeg ser det som et mulighedsrum – fremfor en udfordring", fortæller kontorchef, Tine Schack-Nielsen.

Læs mere om projektet Fleksibelt Arbejde, og hvad det har betydet for medarbejderne

 

Ambassadører for arbejdsmiljøet: "Det handler om arbejdsglæde"

 
"Et godt arbejdsmiljø er en fin balance mellem at have lyst til og mod på at gå på arbejde hver dag. At man ikke går hjem og har mistet modet til næste dag."
 
Det fortæller en af kommunens nyuddannede arbejdsmiljørepræsentanter.
 
 
Undersøgelsen af sexistisk kultur og krænkende adfærd på kommunens arbejdspladser er afsluttet. Resultaterne ligger klar, og på mange arbejdspladser er man i fuld gang med at drøfte resultaterne.
 
For at hjælpe arbejdspladserne godt på vej, har Arbejdsmiljø København udviklet et særligt Sexisme-site. Her kan I bl.a. finde hjælp til, hvordan I:
  • Griber opfølgningen an - og kommunikerer omkring jeres indsatser til medarbejderne
  • Arbejder videre med jeres kultur, så I kan forebygge krænkende adfærd fremadrettet
  • Udarbejder eller opdaterer jeres egne retningslinjer om håndtering og forebyggelse af krænkende adfærd
 
 

Vil du vide mere om sexisme?

Webinar AMK sexisme
Nåede du ikke at deltage i vores live-webinar om seksuel chikane og sexisme sidste uge? Så kan du se videoen nu. 
 
I webinaret kan du møde to af Arbejdsmiljø Københavns organisationspsykologer, som sætter ord på hvad sexisme og krænkende adfærd er.
 
Er du leder eller arbejdsmiljørepræsentant, bliver du klædt på til at sikre en god kultur fremadrettet på jeres arbejdsplads.
 
 
 
Vi ønsker jer alle en dejlig sommer!
 
Mange hilsner,  
Arbejdsmiljø København
Footer