Nyhedsbrev
 
Nyhedsbrev Kommunal PRO #6
Februar 2023

Godt nytår og velkommen til årets første nyhedsbrev fra Kommunal PRO. 
 
Vi ser ind i et år fuld af aktivitet på PRO-området. Kommunerne tager Kommunal PRO i brug hen over tre implementeringsbølger. I marts, hvor 12 kommuner går på løsningen, samt i august og november. 
Samtidig kan vi se tilbage på et begivenhedsrigt år, hvor Kommunal PRO blev klar til drift. De første 6 kommuner tog løsningen i brug i efteråret 2022 i en pilotafprøvning, og erfaringerne er gode.
 
I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse mere om pilotafprøvningerne, vores nye hjemmeside, netværksmøder, den kommende systemforvaltning og næste implementeringspakke. 
 
God læselyst.
 
Venlig hilsen
Styregruppen for Kommunal PRO
 
 
 
 
 

Pilot: Borgerne høster den største gevinst

I efteråret 2022 startede 6 kommuner - København, Aalborg, Vejle, Ikast-Brande, Brønderslev og Roskilde – pilotafprøvning af Kommunal PRO, og erfaringerne har været gode.

I Center for Diabetes og Hjertesygdomme i Københavns Kommune ser medarbejderne flere fordele ved at arbejde digitalt med patientrapporterede oplysninger. Bl.a. giver det en mere fokuseret samtale og understøtter dialogen, men det er borgerne, der høster den største gevisnt, lyder den samlede melding fra tre medarbejdere på stedet.
 
Læs mere
 
 

Kommunal PRO indstillet til Digitaliseringsprisen

 
Kommunal PRO er nomineret til årets Digitaliseringspris, der uddeles på OffDig Konferencen i Odense i marts måned. I indstillingen er der blandt andet lagt vægt på muligheden for at dele værktøjer og data på tværes af kommuner og sektorer.
 
"Vi er naturligvis meget stolte over nomineringen. Det er en kæmpe anerkendelse af vores fælles store arbejde kommunerne imellem", siger programleder Charlotte Rothenborg.
 
Mere om Digitaliseringsprisen
Om OffDig Konferencen 2023
 
 
 

Brug den nye hjemmeside

I oktober 2022 gik vores nye hjemmeside i luften.
På www.kommunalpro.dk kan du finde implementeringsmateriale, vejledninger og videoguides, præsentationer fra bl.a. netværksmøder, læse nyheder om Kommunal PRO og genlæse tidligere nyhedsbreve. I fremtiden kan du også finde FAQ på siden. Hold øje med siden, der løbende bliver opdateret.
 
Besøg siden her
 
 
 

Bølgeimplementering for fuld udrulning

Vi er nu kommet godt hen over den første bølge - opstart af pilotoprojekter - og allerede nu ruller vi med forberedelserne til bølge 2. 

Der blev holdt kickoff-møder for bølge 2 i november 2022, ligesom et teknisk møde om brugerstyring blev afviklet i december.
 
Bølge 2-kommunerne er i løbet af januar blevet undervist i Klinisk Admnistrativt Modul (KAM). Og fremover bliver der holdt faste sparringsmøder med Kommunal PRO-programmet på tværs af kommunerne i bølge 2. 
Det første møde blev afviklet i januar. På møderne får kommunerne mulighed for at dele viden, erfaringer og ideer samt stille spørgsmål til programmet.
 
Vi ser frem til at tage hul på bølge 3 med kick-off i april, hvor 37 kommuner ifølge planen skal tage Kommunal PRO i brug. Tidsplan for bølge 3 er sendt ud til bølge 3-kommunerne.
 
 
 
 

Netværksmøder

 
Tilbage i november 2022 holdt landsdel Nord det første netværksmøde, og i uge 3 i år blev der holdt netværksmøde for kommunerne i landsdel Hovedstaden. 70 sundhedsfaglige ledere og konsulenter fra hovedstadskommunerne var samlet for at blive klogere på Kommunal PRO, og hvordan de kommer godt igang med at bruge løsningen.
 
"Der var et stort engagement fra deltagerne, og der blev debatteret K-PRO i det sundhedsfaglige og organisatoriske spor såvel som i det ledelsesmæssige spor", fortæller Charlotte Glümer, Chef i Center for Diabetes og Hjertesygdomme, Københavns Kommune, som var blandt deltagerne.
 
Der bliver fremover løbende afholdt netværksmøder i de forskellige landsdele. Formålet er at samle kommunerne i landsdelene på tværs af implementeringsbølgerne, så I kan dele viden og drage nytte af hinandens erfaringer med Kommunal PRO og implementeringen. 
 
Du kan se en oversigt over kommende og afviklede netværksmøder herunder: 
 
  • Nord:                               afviklet 28. november 2022            
  • Hovedstaden:              afviklet 19. januar 2023
  • Sjælland:                       6. marts 2023
  • Midt:                                15. marts 2023
  • Syd:                                 30. marts 2023  
Præsentationer fra afholdte netværksmøder kan findes på hjemmesiden under Præsentationer.
 
 
 

Implementeringspakke 4

Implementeringspakke 4 rammer kommunerne i slutningen af februar. Pakken indeholder bl.a. information om:
  • Vejledninger
  • Driftsorganisation
  • Status på KIH og uddata.
 
 
 

Systemforvaltning varetages af Region Nord

 
I takt med at Kommunal PRO bliver implementeret i kommunerne og dermed går fra projektstatus til driftsstatus, skifter ansvaret for systemet også hænder.
Mens Region Hovedstaden med Københavns Kommune i spidsen har haft ansvar for program- og projektorganisationen, skal Region Nord i fremtiden varetage systemforvaltning og herunder teknisk support af Kommunal PRO.
 
Kommunal PRO-programmet er igang med at overdrage til den nye systemforvaltning i Region Nord.
 
Kontaktinformation på systemforvaltning og information om supportens åbningstider findes på hjemmesiden.
 
 
 

Har du en god historie?

Nu hvor implementeringen af Kommunal PRO for alvor går i gang rundt om i landets kommuner, dukker der måske en god historie op i forbindelse med forberedelserne, implementeringen, netværksmøder eller andet.
 
Har du en god historie om Kommunal PRO, hører vi meget gerne fra dig. Det kan være, vi kan bruge den i nyhedsbrevet eller til en artikel på hjemmesiden.
 
Send din historie til KommunalPRO@kk.dk
 
 
 
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Footer