Arbejdsmiljø København
 
Arbejdsmiljøbrevet | SIKKER som ny – se vores kampagnefilm om arbejdsulykker

Vi sætter fokus på arbejdsulykker i Københavns Kommune

Måske er du allerede stødt på vores to animerede film, ’SIKKER som ny’ og ’SIKKER kollega’?

De to små film er målrettet alle nyansatte i kommunen. Men de henvender sig også til dig, der er kollega, arbejdsmiljørepræsentant eller leder for dem, der er nye i jobbet.

Baggrunden er ikke sjov, selvom de to film er blevet til med et glimt i øjet: Den brølende løve, der gemmer sig bag den lukkede dør og den unge medarbejder, der løfter hele verden på sine skuldre.

SIKKER som ny – se de to film

Filmene skal sætte fokus på arbejdsulykker i Københavns Kommune, for statistikken taler sit tydelige sprog: Op mod 50% af samtlige arbejdsulykker i Københavns Kommune sker blandt unge og nyansatte.

Tal viser, at alene i de første seks måneder på jobbet, er sandsynligheden for at blive udsat for en ulykke lige så stor som i hele resten af arbejdslivet. En statistik, som vi gerne vil ændre på.

Derfor arbejder kommunens forvaltninger sammen i et netværk for at nedbringe antallet af arbejdsulykker. 

 
kampagnefilm 'SIKKER som ny'
 
Lad os sammen sikre, at unge og nyansatte introduceres til et sikkert og sundt arbejdsmiljø uden risiko for ulykker. 

De bedste hilsner, 

Arbejdsmiljø København  

Footer