Nyhedsbrev august 2023
 
Kære læser
I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om sundhedsmarkedsdagen på lørdag, Københavnerforslag og nyt fra Miljøpunkt Amager. God læsning!

Sundhedsmarkedsdag

Sundhedsmarkedsdag
Så er det på lørdag d. 2 september at vi sammen med Amager Vest Lokaludvalg inviterer bydelenes borgere til Sundhedsmarkedsdag.
 
Det foregår på Musiktorvet på Øresundsvej 6 fra kl. 11:00-14:00. 
 
I boderne er der både fokus på fysisk, mental og social sundhed. Du kan fx få en snak om ensomhed, teste din sundhed og blive inspireret til, hvordan du taler med dine børn om skærmvaner, søvn, trivsel og krop... og meget mere! 
Læs mere her
 
 

Københavnerforslag

København Taler
Du har en stemme! Brug den til at gøre København til en endnu dejligere by at leve i! 
 
Københavns Kommune lancerer i dag Københavnerforslag, så du nu kan få direkte indflydelse på din by. Alle med bopæl i Danmark, som er fyldt 15 år, kan stille et københavnerforslag, og hvis man kan få 5.000 københavnere til at støtte sit forslag, kommer det til behandling i fagudvalgene og til afstemning i Københavns Borgerrepræsentation.
Læs mere her
 
 

Puljen er ved at være tom

Nyt gavlmaleri på Lybækgade
Nyt Gavlmaleri Lybækgade af Don John foto: Henrik Fabricius Smith
 
Vi har modtaget overvældende mange, gode ansøgninger i år - tusinde tak for det! Vi er glade for at kunne støtte så mange fantastiske aktiviteter i Amager Øst! Det betyder desværre også, at Bydelspuljen er ved at være tom for i år. Der kan dog forekomme et tilbageløb fra de støttede projekter, så lokaludvalget vil stadig behandle de ansøgninger, der bliver sendt. 
 
Bydelspuljen støtter aktiviteter, som skaber dialog og netværk borgerne imellem. Hvis din du eller din forening tænker på at søge støtte til et projekt, så klik ind på linket nedenfor for at læse mere om puljen og kriterierne for at søge. 
Læs mere om Bydelspuljen
 
 

Nyt fra Miljøpunkt Amager

Fotokreditering: Theis Lykkegaard Leisner
Foto: Theis Lykkegaard Leisner 
Fælledens Dag på Amager Fælled
Traditionen tro inviterer Miljøpunkt Amager til Fælledens Dag: én-dags festival på Amager Fælled med sjove og lærerige naturaktiviteter for børn og voksne. Det sker søndag den 10. september fra kl. 10-14. 
 
World Cleanup Day på Amager Strand
Lørdag den 16. september er det World Cleanup Day – en dag, hvor millioner af mennesker verden over fjerner affald fra naturen - og du kan være med på Amager Strand fra kl. 10-13! Udover affaldsindsamling vil der være åbningstale v. overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, musik, sjove aktiviteter for børn og voksne, frugt, snacks og en gratis varm drik. 
 
Miljøpunkt Amager varetager den lokale miljøopgave for lokaludvalgene i Amager Øst og Amager Vest.
Gå til Miljøpunkt Amagers hjemmeside
 
 

Kalender

 

2. september: Sundhedsmarkedsdag

15. september: Deadline for bidrag til Ama'røsten

21. september: Lokaludvalgsmøde

26. september: Ansøgningsfrist for Bydelspuljen

26. oktober: Lokaludvalgsmøde 

 
 
Følg os på Facebook
Følg os på instagram
Footer