Nyhedsbrev
 
Nyhedsbrev Kommunal PRO #8
Oktober 2023

En fuld emplementering af Kommunal PRO landet over er en realitet i nær fremtid.

I dette nyhedbrev samler vi op på status for de sidste implementeringsbølger.
Der er nyt om uddata og deling af nationale spørgeskemasvar, og endelig kan du læse om arbejdet med at standadisere og kvalitetssikre spørgeskemaskabeloner. 
 
Grib chancen for at opleve Kommunal PRO på seminarer og konferencer i løbet af efteråret. Læs med og bliv klogere på hvor.
 
God læselyst.  
 
Venlig hilsen
Styregruppen for Kommunal PRO
 
 
 
 
 

Ikast-Brande ser potentialet i uddata

Stine Bæk Sørensen, Frederikshavn Kommune, er med til at implementere PRO på kronikerområdet i frederikshavn
Fra december 2023 bliver det muligt at trække uddata til kvalitetsudvikling i egen kommune. Og i løbet af første halvår 2024 kan vi også dele spørgeskemasvar på de godkendte nationale PRO-spørgeskemaer. 
 
Det har mange kommuner set frem til. Ikke mindst Ikast-Brande Kommune, der ser et stort potentiale i deling af data på tværs af sundhedssektoren og i at kunne trække uddata. Bl.a i forhold til at vurdere, om forløbene har den ønskede effekt hos borgerne.
 
 
Læs mere
 
 
 

Ensretning og kvalitetssikring af PRO-skemaer

 
Vi kan bygge lokale spørgeskemaer og dele spørgeskemaskabeloner med andre kommuner. Men hvordan sikrer vi en fælles høj standard og kvalitetssikring af spørgeskemaer på tværs af landets kommuner?
Det har en arbejdsgruppe under KL og Sundhedsdatastyrelsen fået til opgave at finde ud af. Arbejdsgruppen kaldes PRO-gruppen og består af PRO-repræsentanter fra kommuner i alle landsdele.  
 
I første omgang ser gruppen på spørgsmål ifht. KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion).
 
”I stedet for at vi har 98 forskellige typer spørgsmål i forhold til fx rygning, ser vi på de spørgeskemaer, der allerede er udarbejdet og ligger i vores database. Vi trækker de spørgsmål ud, der har vist sig at fungere godt ifht. borgeren, og bruger dem som udgangspunkt for en fælles standard”, forklarer Charlotte Glümer, der sidder som repræsentant for Københavns Kommuene i PRO-gruppen.  
 
Den første liste over godkendte, standardiserede spørgsmål ifht KRAM-faktorer forventes at være klar i første halvdel af 2024. 
Senere vil gruppen også arbejde med kvalitetssikring af spørgsmål i forhold til andre sygdomsområder.
 
 
 

Fuld implementering af PRO lige om hjørnet

 
I slutningen af august tog de 28 kommuner i bølge 3 Kommunal PRO i brug. Hovedparten af de 28 kommuner er også klar til at anvende de nationale hjerte- og diabetesskemaer, som allerede er tilgængelige i systemet. I alt er 45 kommuner nu ombord på Kommunal PRO.
 
Der blev holdt kick-off for kommunerne i bølge 4 d. 23. august, og kommunerne er nu godt i gang med implementeringsaktiviteterne. Alle har afsluttet undervisning i administrationsmodulet og har taget hul på opsætning af brugerstyring. Ved udgangen af året forventes alle kommuner i landet at være kørende med Kommunal PRO.
 
 
 

Opkrævning for driftsomkostninger rate 2

De samlede driftsomkostninger for 2023 er 7. mio kr. og faktureres i to rater efter den kommunale fordelingsmnøgle.

Opkrævningen for rate 2 udsende i november. 
 
 
 
 
 

PRO-seminar i Middelfart 6. november

 
Den 6. november afholdes årets PRO-seminar på Milling Hotel Park i Middelfart, og programmet er spækket med gode oplæg.
 
Du kan blandt andet høre om udbredelsen af de nationale PRO-skemaer og om udrulningsplaner i kommuner og regioner ved henholdsvis Charlotte Rothenborg, programleder for Kommunal PRO i Københavns Kommune, og Rikke Blæsbjerg Lund, som er regional PRO-tovholder i Region Syddanmark.
Der vil også være oplæg fra sundhedsprofessionelle om deres praktiske erfaringer med at bruge de nationale skemaer.
 
Derudover byder programmet bl.a. på oplæg om Slagelse Kommunes erfaringer med PRO-skemaet til forebyggende hjemmebesøg. Og Ph.d.-studerende ved Regionshospitalet Gødstrup, Birgit Engelst Grove, fortæller, hvilken værdi det har givet de sundhedsprofessionelle og patienterne at bruge den PRO-baserede opfølgning. Samt hvordan svarene har kunnet bruges som dialogstøtte i telefonkonsultationen.
 
Tilmeld dig her
 
 
 

Oplæg om K-PRO på e-sund

På e-sundhedsobservatoriets årskonference d. 11. - 12. oktober deltager programleder for Kommunal PRO, Charlotte Rothenborg, med et oplæg om Kommunal PRO. 
 
I morgen onsdag d. 11. oktober kan du høre hende fortælle om implementeringen af PRO i kommunerne. Herunder om  bølgemodellen, netværksmøder og ikke mindst, hvordan implementeringsmodellen har understøttet erfaringsudveksling og vidensdeling på tværs af både implementeringsbølger og landsdele.
 
Hun kommer også ind på, hvordan Kommunal PRO understøtter det tværkommunale samarbejde generelt og fordelene ved, at det i nær fremtid bliver muligt at dele data på tværs af hele sundhedssektoren. 
 
 Kig forbi, hvis du deltager på årets e-sundhedskonference.
 
 
 
 

Har du en god historie?

Har I en god historie om Kommunal PRO, hører vi meget gerne fra jer. Det kan være succeshistorier fra implementeringen. Erfaringer og gode ideer, I har lyst til at dele, eller andet, der kan være interessant for de øvrige PRO-kommuner. 
 
Send historien til KommunalPRO@kk.dk
 
 
 
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Footer