Nyhedsbrev
 
Svireklubbens nyhedsbrev
oktober 2023

To nye mødesteder

I efteråret afprøver vi to nye månedlige tilbud til alle jer, der går eller har gået i Erindringsklub eller i Thorvaldsenklub, nemlig Åben Erindringscafé på Københavns Stadsarkiv og Thorvaldsen Café på Thorvaldsen Museum. Alt efter hvor stor interessen er for disse initiativer, vil vi gøre dem til permanente tilbud fremover.
 

Åben Erindringscafe på Københavns Stadsarkiv

Vi holder "Åben Erindringscafe" sidste mandag hver måned på Københavns Stadsarkiv. Her kan I kan mødes omkring forskellige aktivieteter, som for eksempel foredrag og film-forevisninger om Københavns historie. Andre gange finder vi dokumeter og andre sjove ting frem fra magasinerne, som vi vil tale om sammen. Måske bliver der også tid til quizzer.
 
Fælles for alle aktiviteterne vil være, at der bliver givet tid til at I kan få talt sammen om dagens tema - evt. hjulpet på vej af de samtalekort og lignende, der kan sætte samtalerne igang - lidt som I allerede kender det fra eringdringsklubberne.
 
Alt efter hvilken form for aktivitet, det drejer sig om, og hvilket lokale, vi benytter, vil antallet af pladser variere fra gang til gang. Der kræves tilmelding og vi vil selvfølgelig altid prøve at få plads til så mange som muligt.
 
Åben Erindringscafé afholdes generelt den sidste mandag hver måned. Den første åbne erindringscafe bliver således den 27. november 15.30 - 17.00 (se: Første Åben Erindringscafé: "En sporvognsdreng på sporet" nedenfor).
 

Thorvaldsen Café på Thorvaldsen Museum

På Thorvaldsen Museum afholder vi Thorvaldsen Café den første onsdag i hver måned. I Thorvaldsen Café laver vi forskellige aktiviteter med udgangspunkt i Thorvaldsens liv og kunst og de ting, der sker på museet generelt. For eksempel vil I få mulighed for at høre om tankerne bag nye udstillinger eller høre foredrag, som optakt til gode samtaler. Andre gange vil vi værter stå for aktiviteterne.
 
Den første Thorvaldsen Café afholdes 6. december - temaet er endnu ikke på plads, men mon ikke julen vil snige sig ind?  Men sæt kryds i kalenderen allerede nu. Vi orienterer jer om indholdet på den første Thorvaldsen Café i et særskilt nyhedsbrev, når alle aftaler er på plads.
 

En sporvognsdreng på sporet

På den første Åben Erindringscafé 27. november fortæller sporvognsekspert Henrik Lynder om sit liv med sporvogne.  
 
Siden Henrik var ganske lille, har sporvogne fyldt i hans liv. En interesse der er blevet foldet ud i flere udgivelser bl.a. ’Linie 12: Købmagergadelinjen: trolleybuslinjen’ og ’Københavns sporvejes busser 1919-1974’, samt et væld af artikler. Henrik har i flere år arbejdet som frivillig på Københavns Stadsarkiv, hvor han bl.a. arbejder med sporvognsarkiver, ligesom han også er frivillig på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.  
 
Oplev Henrik fortælle om sit liv på sporet i den smukke læsesal på Københavns Stadsarkiv til Svireklubbens første udgave af Åben Erindringscafé mandag d. 27/11 klokken 15.30-17.00.
 
Deltagelse kræver tilmelding og er gratis. Der er et begrænset antal pladser.
 
Tid: Mandag d. 27/11 2023 klokken 15.30-17.00 Sted: Københavns Stadsarkiv, læsesalen, Københavns Rådhus
 
Tilmelding: Der er max 35 pladser til foredraget, så skynd dig at booke din billet nu ved at skrive til erindringsklub@kk.dk. Billetten er først sikker, når du har modtaget en bekræftelse fra os.
 

Tag med Kirsten på besøg hos Cykling uden Alder

Onsdag d. 15. november klokken 16.30 inviterer Kirsten fra Svireklubben dig på besøg hos ’Cykling uden Alder’ .
  
Cykling uden Alder’ er på en vigtig mission: at give de ældre ret til vind i håret. Cykelpiloter inviterer ældre på plejehjem - og nu også i eget hjem - ud i rickshaw og sammen får de nye oplevelser og frisk luft.
 
Hver dag kan du møde 450 rickshaws med røde kalecher rundt om i Danmark. Du kan læse mere om CUA her; Cykling uden alder - læs mere om det glædesspredende budskab.
 
Ved arrangementet d. 15. november på Spor 10 i Vasbygade, fortæller Søren, der er daglig leder, om CUA, og Kirsten fortæller om egne erfaringer som både 'pilot' og passager - bla. a. på langtur fra Odense til Hamborg.
 
Der vil blive vist en film, og du får mulighed for selv at prøve at sidde i en rickshaw eller køre den på en kort tur.  Arrangement er er gratis og åbent for alle, cyklende såvel som ikke-cyklende. For dem der ønsker det, er det muligt at slutte med et fælles aftensmåltid (buffet). 
 
Tilkøb af mad kr. 95,-. Tilmelding er påkrævet.  
 
Tid:  Onsdag d. 15. november 2023 klokken 16.30
 
Sted: Spor 10, Vasbygade 10, 2450 København SV
 
Tilmelding: skriv mail til svireklubben@kk.dk – HUSK at skrive om det er med eller uden mad. Senest tilmelding søndag  d. 12. nov. 
 
Arrangør: Kirsten Köneke og Cykling uden Alder
 

På gensyn i cafeerne

Vi glæder os og håber vi kommer til at se rigtig mange af jer til Erindringscafé og Thorvaldsen Café.
 
 
Mange hilsner
 
fra jeres værter
 
Lise og Ingeborg 
 
Footer