Onsdag d. 15. november klokken 16.30 inviterer Kirsten fra Svireklubben dig på besøg hos ’Cykling uden Alder’ .
’Cykling uden Alder’ er på en vigtig mission: at give de ældre ret til vind i håret. Cykelpiloter inviterer ældre på plejehjem - og nu også i eget hjem - ud i rickshaw og sammen får de nye oplevelser og frisk luft.
Hver dag kan du møde 450 rickshaws med røde kalecher rundt om i Danmark. Du kan læse mere om CUA her; Cykling uden alder - læs mere om det glædesspredende budskab.
Ved arrangementet d. 15. november på Spor 10 i Vasbygade, fortæller Søren, der er daglig leder, om CUA, og Kirsten fortæller om egne erfaringer som både 'pilot' og passager - bla. a. på langtur fra Odense til Hamborg.
Der vil blive vist en film, og du får mulighed for selv at prøve at sidde i en rickshaw eller køre den på en kort tur. Arrangement er er gratis og åbent for alle, cyklende såvel som ikke-cyklende. For dem der ønsker det, er det muligt at slutte med et fælles aftensmåltid (buffet).
Tilkøb af mad kr. 95,-. Tilmelding er påkrævet.
Tid: Onsdag d. 15. november 2023 klokken 16.30
Sted: Spor 10, Vasbygade 10, 2450 København SV
Tilmelding: skriv mail til erindringsklubber@kk.dk – HUSK at skrive om det er med eller uden mad. Senest tilmelding søndag d. 12. nov.
Arrangør: Kirsten Köneke og Cykling uden Alder
|