Uddannelse København 
 
Januar 2024

Nyt fra Uddannelse København

 

Justering af vurderingsskemaerne på SOSU-uddannelserne

 
I starten af 2024 bliver vurderingsskemaerne i Vejlederuniverset justeret. Vurderingsskemaerne bruger I til midtvejs- og slutsamtalen. Vi justerer vurderingsskemaerne ud fra den løbende feedback fra jer på oplæringsstederne, en intern og ekstern evaluering og de bekendtgørelsesmæssige bestemmelser.

Justeringerne er:
  • Bedømmelseskriterierne bliver reduceret fra tre til to – dvs. at elevernes faglige niveau fremadrettet skal vurderes som enten: ”Ikke på niveau endnu” eller ”På niveau”
  • Antallet af udsagn til oplæringsmålene tilpasses, så der er et ulige antal udsagn pr. mål – dvs. 3-5 udsagn pr. mål
  • De praksisnære eksempler efter hvert udsagn bliver slettet.
Formålet med justeringerne er at kvalificere vurderingen af elevernes faglige niveau, højne brugervenligheden og undgå misforståelser.

Når vi gennemfører justeringerne, vil vi være meget opmærksomme på, at data ikke går tabt.

I slutningen af januar skriver vi ud til jer igen og fortæller, hvad der præcist kommer til at ske og hvornår.

Godt nytår
 
Med venlig hilsen 
Uddannelse København 
Footer