Nyhedsbrev
 
Nyhedsbrev
April 2024
 
 

Forkæl dig selv og dine sanser i Terapihaven

 
Har du været forbi Terapihaven på Vestre Kirkegård? Her kan du lytte til fuglefløjt under det store bøgetræ, ligge i græsset eller mærke bækkens kølige vand løbe mellem dine fingre. 
 
Terapihaven inviterer dig indenfor til åbne og gratis arrangementer hele foråret og sommeren. Arrangementerne er udviklet af et partnerskab mellem Sundheds & Omsorgsforvaltningen, Sydhavns Compagniet og Områdefornyelse Bavnehøj for at give flere glæde af Terapihaven på Vestre Kirkegård.


Sæt kryds i kalenderen:
4. maj kl. 10-14.30 
 
🌾 Kursus - bliv klogere på naturterapi
12. maj kl. 10.00-14.30 

🌾  Kursus - bliv klogere på naturterapi
21juni kl. 16.30-20.30 
 
🌾 Stiftende generalforsamling  Natur Syd
27juni kl. 17.00-19.00 
 
 
 
 

Maja Malou Lyse skaber kunstværk til Rådhuspladsen og Bavnehøj

Et nyt samarbejde mellem Københavns Kommunes Områdefornyelser og Politikens Forhal skal bringe samtidskunsten ud i byrummet, hvor den kan blive genstand for nysgerrige, umiddelbare og betydningsfulde møder. Samarbejdet løber over 3 år, hvor der hvert år udnævnes en kunstner til at skabe en midlertidig udsmykning til Rådhuspladsen, som siden flyttes til et af kommunens områdefornyelser. Bavnehøj er den første områdefornyelse, der får en udsmykning ud i kvarteret.

Kunstneren Maja Malou Lyse vandt Politikens Forhal og Københavns Kommunes Open Call med sin fascinerende idé til et stedsspecifikt kunstværk. Hendes udsmykning og udstilling indvies på Rådhuspladsen og i Politikens Forhal i efteråret 2024, hvorefter udsmykningen flytter til Sydhavn Station i Bavnehøj. Læs mere om udmykningen og Maja Malou Lyse her 

I Bavnehøj finder du allerede nu meget kunst. Med Maja Malou Lyses udsmykning er vi ikke i tvivl om, at turen rundt i kvarteret bliver endnu mere interessant. Vi glæder os!
 
 
 
 
Områdefornyelsen inviterer til fernisering af det midlertidige vejmaleri på kvarterspladsen for enden af Bavnehøj Allé torsdag den 2. maj kl 15.30-17.30.

Vi fejrer det nye vejmaleri med GRATIS bobler og kage til alle. Glæd dig også til en spændende live-performance midt pladsen. Vi håber, at I har lyst til at kigge forbi.
 
Vejmaleriet markerer den kommende kvartersplads, der er en del af anlægsprojektet Bavnehøj Allé - Forbindelse og Mødested, som er igangsat af områdefornyelsens styregruppe og udviklet i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af lokale beboere og aktører. I 2025 vil en flot kvartersplads stå færdig og danne ramme for aktivitet og fællesskab.
 
 
 
Du er altid velkommen til at skrive til områdefornyelsens sekretariat på bavnehoej@tmf.kk.dk
Klik på ikonerne nedenfor for at læse mere på Områdefornyelse Bavnehøjs Instagram, Facebook-side eller hjemmeside.
 
Klik her for at framelde dig nyhedsbrevet
Footer