Nyhedsbrev
 
Nyhedsbrev
Maj 2024
 

Sikke en fernisering!

 
Der var sol, sommer og fantastisk stemning på den kommende kvartersplads, da vi d. 2/5 holdt fernisering for det nye, farverige vejmaleri.
 
Vejmaleriet blev fejret med smukke kager, (sæbe)bobler, live-musik af lokal musiker Rune Højmark og en dragende, festlig og underholdende performance af Lilibeth Cuenca Rasmussen. Det var et stort hit for både børn og voksne! 
 
Kvarterspladsen for enden af Bavnehøj Allé har endnu engang vist sig at være et fantastisk samlingssted for hele kvarteret – både til leg, dans, performance og afslapning.
 
Tak til alle for at være med til at fejre det smukke vejmaleri sammen med os! Se flere billeder fra ferniseringen her.
Foto: Jens Panduro
 

Loppemarked, koncert eller fællesspisning?

Foto: Jens Panduro
 
Har du gode idéer til spændende arrangementer på kvarterspladsen? 
 
Områdefornyelse Bavnehøj inviterer til et møde om aktiviteter på den kommende kvartersplads. Til mødet taler vi om hvilke events og aktiviteter, I drømmer om at planhægge og afholde på pladsen. Vi vil også tale om, om der er behov for organisering.

Vi håber, at I har lyst til at deltage i mødet, så vi kan skabe endnu mere liv i Bavnehøj. Vi sørger for aftensmad og kreabord til børn. Tilmeld dig på mail til bavnehoej@tmf.kk.dk.
 
Vi ses onsdag d. 15. maj kl. 18-20. Bavnehøj Skole, Natalie Zahles Vej 9, (indgang via skolegården).
 
 
 

Vil du lære mere om naturterapi? 🦋

 
Søndag den 12. maj kl. 10.00-14.30 kan du blive klogere på naturterapi i Terapihaven på Vestre Kirkegård, der danner den perfekte ramme for naturterapeutisk læring. Det er den erfarne underviser og terapeut David Camacho, der bl.a. vil undervise dig i sansearbejde i forskellige terapeutiske praksisser.
 
Tilmeld dig ved mail til sc@sydhavnscompagniet.dk, og læs mere om kurset her
 
Kursusdag 2 afholdes den 21. juni kl. 16.00-20.30. Alle er velkomne, også selvom man ikke kan være der til begge kursusdage.
 
Arrangementerne er udviklet af et partnerskab mellem Sundheds & Omsorgsforvaltningen, SydhavnsCompagniet og Områdefornyelse Bavnehøj for at give flere glæde af Terapihaven på Vestre Kirkegård. Der er fokus på, at du kan blive frivillig eller bidrage i netværket omkring Terapihaven.
 
Foto: Jens Panduro
 
 

Glæd dig til sommerens arrangementer ☀️

Best of Bavnehøj 2023
Live ved Kapellet med Monkey Cup Dress 2022
 
 
Du er altid velkommen til at skrive til områdefornyelsens sekretariat på bavnehoej@tmf.kk.dk
Klik på ikonerne nedenfor for at læse mere på Områdefornyelse Bavnehøjs Instagram, Facebook-side eller hjemmeside.
 
Klik for at framelde dig nyhedsbrevet
Footer