Nyhedsbrev
 
Svirreklubben 29. maj 2024

Nyt navn: Svirreklubben!

Årets sommermøde endte i det helt store drama!
Skulle barnet hedde Svireklubben eller Svirreklubben? 
På trods af mange fine forslag fra jer, blev det nye navn næsten ved det gamle. Der er nu blot tilføjet et enkelt 'r'. Klubbens nye navn er således Svirreklubben.
 
Nogle gange kan den lille forskel have stor betydning. Nu er I altså dem, der svirrer om Thorvaldsens Museum og Københavns Stadsarkiv - og vi føler os til vores store glæde omsværmede!
 

Sommermødet 2024

Årets Sommermøde løb af stablen d. 27. maj  2024 i Hovedkassen på Københavns Rådhus. Her kommer lidt om, hvad der skete ud over, at vi fik et nyt navn:
 
Vi vil gerne takke alle jer der stillede op og fortalte om nogle af de mange aktiviteter;
  • Tak til Peter, der fortalte om Skriveklubben, Foderbrættet og Digitaliseringsværksted 
  • Tak til Per, der fortalte om Klassisk Koncert Venner
  • Tak til Nanna og Ole, der delte erfaringer fra, hvordan deres erindringsklub er fortsat efter afsluttet forløb på Stadsarkivet. Her fortalte de bl.a. om deres Facebookgruppe 'De grå eminencers klub', som I andre er velkomne til at besøge.
 
I kan læse mere i linksene i teksten og ellers er I altid meget velkomne til at skrive til os i Svirreklubben.
 
De mange og gode oplæg blev fulgt op med spørgsmål og kommentarer fra salen, hvilket bare var lige efter opskriften!
Dagen blev rundet af med et billedlotteri akurat som Bertel Thorvaldsen elskede at spile det, og en fællessang 'Danmark nu blunder den lyse nat' 
 
Tak til alle jer der kom, og igen tak til alle jer der bidrog.
 

Svirreklubben i juni måned

Juni måned byder atter på gode arrangementer, her kommer en oversigt
 

Thorvaldsencafe 5. juni: Grundloven fylder 175 år

I år kan vi fejre 175-års jubilæum for Danmarks Grundlov. Det skal vi naturligvis også fejre! 
 
Vil du holde Grundlovsdag med andre fra Svireklubben og høre om forbindelsen mellem etableringen af Thorvaldsens Museum, enevældens ophør og grundlovens tilblivelse? 
 
Vi mødes uden for museet og kigger nærmere på friserne på Thorvaldsens Museum inden går videre til Frederik 7.s rytterstatue ved Christiansborg - for hvordan var det lige med kongen og Grundloven?
 
Vi slutter af med en sjov lille grundlovsquiz i rum 33 på museets første sal.
 
Tid: onsdag 5. juni kl. 15.00-16.30
Mødested: Indgangen til Thorvaldsen Museum (afslutning: lokale 33 på 1. sal) 
 
Tilmelding: send mail til erindringsklubber@kk.dk. Du er først tilmeldt, når du får en bekræftelse. Husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret. 
 
 

Nyt Skrivenetværk 12. juni

 
Går du med forfatterspire i maven, og har du lyst til at skrive din livshistorie ned - eller blot bidder af den, så er der mulighed for at skrive sammen med andre i Nyt Skrivenetværk.
Alle er velkomne, holdet er kun mødtes en enkelt gang, så du kan sagtens nå at komme med. Holdet mødes 12/6, og første møde efter sommerferien er d. 7/8, herefter er det hver første onsdag i måneden kl. 10.00-12.00. 
Det kræver ingen særlige kundskaber at deltage, blot lysten til at prøve at skrive.
 
Tid: onsdag 12. juni kl. 10.00-12.00
Mødested: Læsesalen Københavns Stadsarkiv 
 
Tilmelding: send mail til erindringsklubber@kk.dk. Du er først tilmeldt, når du får en bekræftelse. Husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret. 
 

Gåtur i Botanisk Have med Annette og Mie 13. juni

Gåtur i Botanisk Have og Østre Anlæg med Gåfællesskabet. Under turen vil Preben (som ved mere end os turplanlæggere) komme med lidt historiske nedslag om både Botanisk have og Østre Anlæg. Botanikken får vi sikkert talt og udvekslet erfaringer om indbyrdes🌺.
 
Turen slutter senest 12 og hvis vejret og lysten er til det, kan vi gå i Kongens have og spise enten på bænke eller på Herkulespavillonen, som er en café. Fra Kongens Have er der ca. 100 m til man igen er ved indgangen til Botanisk Have.
Gåturen foregår i roligt tempo rundt på havens stier, med god tid til at nyde de smukke og spændende planter.
Længde ca. 3 km.
 
I Gåfællesskabet handler det ikke om at være eksperter, men om at have dejlig tur sammen og dele af den viden, I hver især går rundt med.
Alle kan deltage i Gåfællesskabets ture, I skal blot tilmelde jer, som nedenfor. 
 
Husk: Passende påklædning, evt. madpakke, drikkevarer.
Gåturen er tilrettelagt af Annette og Mie fra Svirreklubben og Gåfællesskabet.

Mødested:  Botanisk Haves indgang på hjørnet ved Gothersgade Tid
Tid: Torsdag 13. juni kl. 10.00-ca. 12.00
Tilmelding: send mail til erindringsklubber@kk.dk. Du er først tilmeldt, når du får en bekræftelse. Husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret.  
Vejret: I tilfælde af pæn regn påbegyndt kl. 10.00 afholdes turen en anden dag - ny dato fremsendes.
Deltagerantal: MAX 12 deltagere
 

Sæt kryds i kalenderen 24. juni

Der er igen Åben Erindringscafé d. 24. juni. Denne gang skal vi på tur når arkivar Anders Møller vil guide os på en tur rundt i De Gamles By. Det er kl. 16.00 - mere information følger senere i juni.
 

Vi ses i juni

Vi jeres værter holder fri i juli måned. Der svares hverken på mail eller telefoner. Men før vi går på ferie håber vi at se rigtigt mange af jer til de forskellige arrangementer i Svirreklubben i juni.
 
 
 
Mange venlige hilsner og på gensyn
 
fra jeres værter
 
Lise og Ingeborg
Footer