Arbejdsmiljø København
 
Arbejdsmiljøbrevet
September 2025

Nyt fra Arbejdsmiljø København

 
Efteråret står for døren og her får I septemberudgaven af Arbejdsmiljøbrevet. 
 
I denne udgave af Arbejdsmiljøbrevet finder I kurser, inspirationsoplæg og en konkurrence om forebyggelse af krænkende adfærd på arbejdspladsen. I kan også læse om Træning i arbejdstiden, hente nye dialogredskaber om ledertrivsel, finde link til ansøgning om Arbejdstilsynets pulje til arbejdsmiljømidler - og sidst men ikke mindst finde efterårets kurser i Arbejdsmiljø København.
 
God læselyst
 
 

Gratis kursus i forebyggelse og håndtering af seksuel chikane og sexisme

På denne kursusdag får I viden om, hvorfor krænkende adfærd opstår, hvordan det påvirker arbejdet, og hvad man konkret kan gøre. Vi fokuserer på seksuel chikane og sexisme, men tilgangene kan bruges ift. mange andre former for krænkende adfærd.
Tilmeld jer her
 
 

Book et inspirationsoplæg til jeres MED-møde

Skal I til at arbejde med krænkende adfærd i form af seksuel chikane eller sexisme efter TU25 – eller har det længe stået på to-do listen? Få et oplæg med fokus på, hvordan I kan arbejde med krænkende adfærd sammen med medarbejderne.
Book oplæg her

Konkurrence: Hvordan arbejder I med krænkende adfærd?

 
Efter TU25 er det tid til at dele inspiration. Hvordan arbejder I med at forebygge krænkende adfærd og forbedre håndteringen af hændelser? Vi vil gerne høre om jeres succeser – store som små, lokale eller tværgående.  
 
Send os et kort indlæg om et eller flere kollektive tiltag, der har givet gode resultater og vær med i konkurrencen. Vi udlover præmier til de mest effektfulde eller kreative initiativer. Præmierne er søde, kan deles med kollegaer og vækker bestemt jubel. I næste nyhedsbrev fremhæver vi nogle af de bedste tiltag. 
 
 
Læs mere og deltag her

Fik I sat spot på ledertrivsel?

Her i Arbejdsmiljø København har vi udviklet 3 nye dialogredskaber til at sætte fokus på ledertrivslen. De er funderet på den nyeste viden og erfaringerme fra en lang række afholdte workshops, temadage og forløb med fokus på ledertrivsel her i Arbejdsmiljø København. Redskaberne hjælper jer til at få blik for, hvor I skal sætte ind for at vedligeholde og styrke ledertrivslen hos jer.
Find redskaberne her
 
 

Er trapper farlige?

Det tænker du måske ikke, men faktum er, at der sker over 200 ulykker hvert år på trapper i Københavns Kommune. 
 
Se det nye e-læringskursus og bliv klogere på, hvordan I kan gøre hverdagen mere sikker - trin for trin. 
Find e-læringskurset her
 
 

Arbejdstilsynets pulje til arbejdsmiljømidler for kommuner og regioner er åben for ansøgninger

Puljen kan give tilskud til indsatser i kommuner og regioner, der har til formål at forbedre arbejdsmiljøet, og som i forlængelse heraf understøtter attraktive arbejdspladser i kommunerne og regionerne.
 
Puljen er åben for ansøgninger med frist d. 30. oktober 2025.  
Læs mere og ansøg her
 
 

Træning i arbejdstiden

I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen deltager tusindsvis af medarbejdere i korte træningspas på arbejdet. Resultatet er færre smerter, mere energi og stærke fællesskaber - et bedre arbejdsmiljø i hverdagen. Fokus er at skabe sundere og mere holdbare arbejdsliv for de ansatte i plejen. Indsatsen 'Træning i arbejdstiden' er udviklet og faciliteret af Arbejdsmiljø København. 
Læs mere om indsatsen her
Her finder I et udpluk af vores kurser og uddannelser i efteråret 2025. Få oversigten over alle Arbejdsmiljø Københavns kurser og uddannelser ved at klikke på knappen nedenfor.
 
Find flere kurser her
Footer