Nyhedsbrev
 
 
Kære alle,
 
December nærmer sig, og sneen har allerede kastet sine første fnug på både Københavns Rådhus og Thorvaldsens Museum.
I har måske mest lyst til at blive inde, men Svirreklubben er åben og her er lunt og hyggeligt, som I kan se af billedet fra Museumsfællesskabets tur til Kastrupgårdsamlingen i november.
Vi håber I vil komme til arrangementerne nedenfor.
 

Slægtscafé d. 27. november

Årets sidste Slægtscafé foregår d. 27. november kl. 12.30-14.00 - BEMÆRK tidspunktet! Temaet for mødet er begravelser OG vi skal også evaluere Slægtscafé-konceptet.
Hvordan I kunne tænke jer konceptet fortsætter?
 
Alle er velkomne, også selvom I ikke har været med før, her er en god mulighed for at komme med på en ny start. 
 
Max 15 deltagere 
Dato: torsdag d. 27 november kl. 12.30-14.00.
Mødested: Læsesalen, Københavns Stadsarkiv.
Tilmelding: erindringsklubber@kk.dk – bemærk at din tilmelding først er gældende, når du har modtaget din bekræftelse.
 

Museumsfællesskabet d. 16. december

Sæsonens sidste møde i Museumsfællesskabet foregår på Thorvaldsens Museum. Vi skal høre, hvordan I har oplevet første sæson, og vi skal snakke om, hvordan den kommende sæson skal se ud? Undervejs skal vi også kigge på lidt kunst.
 
Tænk gerne over:
Hvilke steder vil I gerne besøge?
Hvem af jer har lyst til at være med til at arrangere? I må gerne være flere om at stå for et arrangement.
 
Du kan godt deltage på dagen, selvom du ikke har lyst til at stå for et arrangement - alle er velkomne!
 
I Museumsfællesskabet er det jer, der planlægger hvor vi skal hen. I undersøger entre og udstillinger, planlægger evt. lidt samtale undervejs (hvis I vil). Svirreklubbens værter er med som medværter og hjælpere. Vi hjælper også med tilmelding, kommunikation med mere. Vi håber I er mange, der har lyst og mod på at være med.
 
Dato: tirsdag d. 16. december kl. 13.00-15.00
Mødested: Skolestuen i kælderen på Thorvaldsens Museum 
Tilmelding: erindringsklubber@kk.dk - bemærk at din tilmelding først er gældende, når du har modtaget bekræftelse.
 

Vi glæder os til at se jer til julemødet

 
Vi har stadig ledige pladser til årets julemøde, og håber at se rigtigt mange af jer til dette d. 8. december kl. 15.30 i Hovedkassen på Københavns Rådhus. Tilmelding via erindringsklubber@kk.dk
 
Vi glæder os, som altid, til at se jer!
 
Mange venlige hilsner
fra jeres værter
 
Lise og Louise
Footer