Ved miniforløbet introducerer museumsinspektør på Kastrupgårdsamlingen Signe Busk Nielsen, os for forskellige typer grafiske tryk. Miniforløbet byder på praktiske øvelser bl.a. med tegning, og så får vi mulighed for også at prøve forskellige grafiske teknikker.
Som gennemgående tema arbejder vi med at se, hvor det fører os hen, når vi slipper kontrollen i arbejdet med et til tider genstridigt materiale.
Forløbet udbydes to gange, og foregår på Kastrupgårdsamlingen over tre mandage i maj eller tre mandage i august.
Der er begrænset deltagerantal på 10 personer ved hvert forløb. Pladserne tildeles efter først-til-mølle. Da pladserne er få skal du helst kunne deltage alle tre dage.
Maj forløb kl. 13.00-15.30: 4. maj, 11. maj og 18. maj
August forløb kl. 13.00-15.30: 17. august, 24. august, 31. august
Praktisk: Ligesom på Thorvaldsens Museum, er der en del trapper på Kastrupgårdsamlingen. Der er forklæder i værkstedet, men det kan være en fordel at tage praktisk tøj på.
Sted: Kastrupgårdsamlingen, Kastrupvej 399, Kastrup
Tilmelding: erindringsklubber@kk.dk – husk at skrive om det er maj eller augustforløb du vil deltage i.
|