|
Kalder alle som kan lide at tegne!
Kom med på besøg hos Galleri Nicolai Wallner, hvor I kan opleve den britiske kunstner David Shrigley´s skulptur ”The Mantis Muse” – en 3 meter høj knæler.
Galleriet inviterer i forbindelse med udstillingen alle – store som små – til at komme og tegne deres egen version af skulpturen og hænge den i galleriet (hvis man har lyst). Skal du med?
“Please join us at Galleri Nicolai Wallner to draw your own Mantis.
Open for all”.
Vi har lavet en aftale med galleriet om at komme på besøg og tegne. Her vil en gallerimedarbejder fortælle kort om udstillingen og derefter er der mulighed for at sidde og tegne på egen hånd (tegneredskaber er til rådighed i galleriet). Besøget er gratis og vil vare ca. en time.
Besøget kræver INGEN forudgående tegneevner – kun lysten til en hyggelig tegnestund sammen med Svirreklubben.
Galleri Nicolai Wallner repræsenterer et bredt udsnit af skandinaviske og internationale samtidskunstnere, som vises i gallerier, på museer og biennaler rundt om i verden. De repræsenterer bl.a. Elmgren & Dragsted, som tidligere har lavet en udstilling, hvor de påklædte Thorvaldsens skulpturer i nutidig beklædning.
Efter besøget tager vi på en café i nærheden, hvor vi kan nyde en kop kaffe – mere info følger.
Dato: Onsdag d. 6. maj kl. 13.00-15.00
Mødested: Glentevej 47-49, 2400 KBH NV (Galleri Nicolai Wallner). Ca. 10 min. fra Nørrebro S-tog og Metro.
Tilmelding: erindringsklubber@kk.dk – bemærk at din tilmelding først er gældende, når du har modtaget din bekræftelse.
|