Nyhedsbrev
 
Kære alle,
  
Selvom det nu bliver sommer, så ligger vi ikke på den lade side. Vi værter er bl.a. i fuld gang med at hverve nye deltagere til den kommende sæson. Så hvis du kender én, der kunne have glæde af at deltage, så er det nu det gælder.
 
Efteråret byder på følgende Erindringsklubber på Københavns Stadsarkiv
  • Hold A: tirsdag fra d. 11. august - 3. november kl. 13.00-ca. 15.00
  • Hold B: Mandag fra d. 7. september - 30. november kl. 13.00-ca. 15.00
I Thorvaldsenklubben er der følgende muligheder:
  • Hold 1 THM:  tirsdag eftermiddag fra 18. august - 10. november kl. 13.00-ca. 15.00
  • Hold 2 THM: fredag formiddag fra 4. september - 27. november kl. 10.30-ca. 12.30
Der er kun et par pladser i Erindringsklubben, men flere i Thorvaldsenklubben. Drømmer du som tidligere deltager om at komme med i et nyt forløb, så skriv til os.
Del endelig budskabet med dem I kender.
 

16. juni - Planlægningsmøde i Museumsfællesskabet + besøg på Davids Samling

Vi inviterer til en times planlægningsmøde i Museumsfællesskabet. Museumsfællesskabet er et tilbud til alle medlemmer i Svirreklubben. Her arrangerer Svirreklubbens medlemmer museums- og galleribesøg for og med Svirreklubbens medlemmer. Ved planlægningsmødet fastlægger vi den kommende sæsons ture. 
 
Du er velkommen til "bare" at deltage, da det også kan være en måde at blive introduceret til Museumsfællesskabet på. Vi skal have planlagt ture på følgende datoer:
  • 10. september
  • 2. oktober
  • 5. november
  • 9. december
Efter planlægningsmødet går vi i fællesskab over til Davids Samling, hvor vi er blevet lovet en omvisning i udstillingen 'Rørbye og Bindesbøll. Rejsen til Konstantinopel'. I kan læse om udstillingen her.
 
Vi mødes ved Filmhuset kl. 11.30 - foran indgangen på hjørnet ved Gothersgade og Landemærket. Vi holder planlægningsmødet i Filmhusets café, og følges efterfølgende ad hen til Davids Samling. Som sagt, du behøver ikke udbyde en tur for at deltage i mødet. Kaffe med mere er for egen regning.
  
Du kan tilmelde dig begge arrangementer eller blot deltage i enten mødet eller rundvisningen på Davids Samling - HUSK at skrive tydeligt, HVAD du tilmelder dig :)
 
Planlægningsmøde i Museumsfællesskabet 
Dato: Tirsdag d. 16. juni kl. 11.30 - ca. 12.30
Mødested: Ved Filmhuset kl. 11.30 - foran indgangen på hjørnet ved Gothersgade og Landemærket
Tilmelding: erindringsklubber@kk.dk – bemærk at din tilmelding først er gældende, når du har modtaget din bekræftelse.
 
Rundvisning på Davids Samling - MAX. 30 pladser
Dato: Tirsdag d. 16. juni kl. 13.00 - ca. 14.30
Mødested: Hvis du kun ønsker at deltage ved rundvisningen, så mødes vi kl. 12.55 i porten ved Davids Samling.
Tilmelding: erindringsklubber@kk.dk – bemærk at din tilmelding først er gældende, når du har modtaget din bekræftelse.
 

17. juni - Gåfællesskabet på cykel med Kjeld omkring Ørestadens arkitektur

Normalt går vi jo i Gåfællesskabet, men en gang imellem må man prøve noget nyt. Kjeld foreslår en cykeltur.
 
I kan læse Kjelds beskrivelse af turen her:
Vi mødes kl 11 på Rådhuspladsen ved Springvandet, herfra cykler vi via Islands Brygge Station til Københavns Universitet Amager. Herfra går turen sydpå, hvor vi bla. ser på et par af Bjarke Ingels tidlige byggerier, og flere andre spændende. Vi spiser madpakker ved Naturcenter Amager. Husk drikkelse. Efter frokost et par sving retur til Metro Stationen, inden spærretid dvs. senest kl 15. Alt i alt forventes cykelturen at være mellem 5-10 km.
 
Husk god cykel, madpakke og drikkelse. Passende tøj, rejsekort- eventuelt let regnbyge tøj.
Hvis stabilt møgvejr aflyses inden kl  10.15.
Det er et forsøg med cykler, turen kan godt blive gentaget senere til fods og med Metro , hvis der er ønske herom   Håber vi ses mange   -- VEL MØDT   KJELD
 
Cykling og færdsel er på eget ansvar, ligesom evt. lapning og pumpning af cykler :-)
 
Dato: Onsdag d. 17. juni kl. 11.00-ca. 13.00
Mødested:  Dragespringvadet på Rådhuspladsen.  
Tilmelding: erindringsklubber@kk.dk – bemærk at din tilmelding først er gældende, når du har modtaget din bekræftelse.
 

Du kan stadig nå at komme med...

Der er stadig få ledige pladser til følgende:
Planlægningsmøde i Gåfællesskabet, onsdag d. 3. juni kl. 11.30 - ca. 12.30, 
Mødested: Skolestuen, Thorvaldsens Museum.
 
Åben Café med Malene fra det Nationale Sorgcenter, torsdag d. 4. juni kl. 13.30-15.00
Mødested:  Læsesalen Københavns Stadsarkiv  
 
Sommermøde i Svirreklubben, mandag d. 8. juni kl. 15.00-16.30
Mødested: Hovedkassen på Københavns Rådhus.
 
Gåfællesskabet i kolonihaven Vennelyst med Hanne, 10. juni kl. 11.00-ca. 13.00
Mødested: Pladsen i Vennelyst 
 
Tilmelding til det hele sendes til erindringsklubber@kk.dk som altid :-) 
 

Vi glæder os til at se jer

Del endelig budskabet om vores nye hold i efteråret. Vi vil så gerne være endnu flere.
 
Mange venlige hilsner
fra jeres værter
 
Lise og Louise
Footer