Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Københavns Kommune Juli 2014     
     Handicapcenter København
Så er vi klar med en ny udgave af HCK Nyt. I dette nummer kan du b.la. læse om, hvad det kan betyde for mennesker med handicap, at Danmark har tiltrådt tillægsprotokollen til FNs Handicapkonvention. Vi bringer endvidere en artikel, hvor vi kommenterer på en kronik, der blev bragt i Information den 14. juni. Og så søger vi deltagere til workshops. Du kan også læse om tre kurser for pårørende til hjerneskaderamte i efteråret 2014. Sidst men ikke mindst finder du en række korte nyheder, nyt læsestof fra HCK på børnehandicapområdet. og links til publikationer og film fra Socialstyrelsen  

God læselyst!

Brug disse links til at dele vores nyhedsbrev, hvis du kender andre med interesse for, hvad der sker i og omkring Handicapcenter København. 
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet

Et skridt nærmere ligebehandling for mennesker med funktionsnedsættelser

Foto af FN-flaget
Folketinget valgte den 13. maj 2014 at tiltræde tillægsprotokollen til FNs Handicapkonvention. En beslutning der betyder, at borgere har ret til at klage til FNs Handicapkomite over krænkelse af konventionen. Det gælder i de tilfælde hvor en borger har en afgørelse fra øverste domstol i sit land og fortsat mener, at der er tale om krænkelse af rettighederne beskrevet i konventionen. Denne klagemulighed giver en ekstra retssikkerhedsgaranti.

Handicapkonventionen
FNs konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen) blev vedtaget i FN den 13. december 2006. Konventionen er en menneskerettighedskonvention, der skal sikre grundlæggende menneskerettigheder for personer med handicap. Formålet med konventionen er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed.

Danmark ratificerede konventionen juli 2009, hvilket betyder at Danmark har forpligtet sig på at sikre, at personer med handicap kan nyde de rettigheder, som beskrives i konventionen. Danmark har således forpligtet sig på regelmæssigt at sende rapporter til handicapkomitéen med en redegørelse af,  hvor langt vi er nået med at etablere lige muligheder for personer med handicap. Hvis Handicapkomitéen på den baggrund får mistanke om alvorlige brud på rettigheder for personer med handicap, kan de iværksætte undersøgelser. Danmarks første redegørelse skal behandles i september 2014.

Llinks til mere viden  
Institut for Menneskerettigheder er udpeget af folketinget, til at fremme og overvåge gennemførslen af FNss handicapkonvention i Danmark.
Læs mere om instituttet 

Danmark står over for en række udfordringer i forhold til at leve op til Handicapkonventionen
Læs om de 10 største udfordringer 

Læs også en undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer (DH) om retssikkerheden for mennesker med handicap 
 
Se også video på youtube, hvor formand for DH , Stig Langvad, fortæller om handicapbegrebet i FNs Handicapkonvention, og hvilken betydning konventionen kan få på sigt. Stig Langvad er netop blevet genvalgt som uafhængig ekspert i FNs Handicapkomité. 


HCKs kommentar til Indlæg i Information

Billede af en sammenfoldet avis
Dagbladet Information bragte lørdag den 14. juni en kronik om sagsbehandlingen i HCK med titlen: "Kommunens handicapcenter bruger kræfterne på at tælle bleer". Samme dag bragte Information også et indlæg fra Socialborgmester Jesper Christensen med titlen "Vi vil gerne have så meget tillid til borgerne som muligt".  

Her kan du læse HCKs kommentar til førstnævnte indlæg. 
Læs HCKs kommentar

Praksisændring for bevilling af merudgifter ved ferier i udlandet

Billede med fire paragraftegn
HCK har været nødt til at ændre praksis ved bevilling af merudgifter ved ferier i udlandet. I forbindelse med feriesæsonen kan I derfor derfor opleve, at centret ikke længere kan dække de samme udgifter som tidligere. Ændringerne skyldes, at vores tidligere praksis har vist sig ikke at være i overensstemmelse med servicelovens og udlandsbekendtgørelsens bestemmelser. Vi beklager de ulemper, det kan give for borgere med tilknytning til centret
Du kan læse mere om ændringerne i et notat fra Socialforvaltningen 
Læs Socialforvaltningens notat

HCK søger deltagere til workshops og fokusgrupper

Piktogram af to personer der prøver at få nogle brikker til at passe sammen
HCK søger deltagere til workshops, der vil hjælpe os med at kvalificere centrets borgerbetjening på to områder:
 
  • HCK får sit eget website med en selvstændig indgang på kommunens hjemmeside.  Vi regner med, at det nye site går i luften omkring juletid. Vi søger derfor deltagere, der kan bidrage til, at vi får udviklet et så brugervenligt site som muligt. Vi søger både forældre og borgere over 18 år med tilknytning til centret. Kan du være interesseret i at deltage i 1-2 workshops af to timers varighed i august eller september, kontakt venligst Helle Nissen på 41 41 89 50 eller z30b@sof.kk.dk

  • Som omtalt i sidste nyhedsbrev gennemfører vi også en organisationsanalyse af HCK.Det sker i samarbejde med Implement Consulting Group. Et helt overordnet fokus i analysen er samarbejdet med brugere og pårørende – og et ønske om at understøtte og styrke sammenhængen og kvaliteten i mødet mellem brugere og centret. Vi afholder derfor en række fokusgruppeinterviews med brugere,  hvor tilmelding sker efter 'først til mølle'-princippet i disse tidsrum: 

    Den 12. august klokken 9.00-13.00 og klokken 14.00-18.00
    Den 14. august klokken 9.00-13.00 og klokken 14.00-18.00
            Hvis du ikke allerede er blevet inviteret  og kan være interesseret, kan du
           kontakte  Sune Knudsen fra Implement Consulting Group, på tlf. 30 85 80 22

Kurser for pårørende til personer med hjerneskade

Helhed for Hjerneskaderamte afholder tre kurser for pårørende i efteråret 2014.  De tre kurser er:

• Samtalestøtteteknik for pårørende til personer med afasi/talevanskeligheder
• ForumTeater for pårørende
• Pårørendeundervisning

Vær opmærksom på, at deadline for tilmelding på kurset  i samtalestøtteteknisk er den 19. august og Forumteater er den 9. september. 

Du kan læse mere om kurserne og tilmelding på kommunens hjemmeside.  

Læs mere om kurserne

Kort nyt

Figurer i dialog med hinanden

Forældrerådet afholder temamøde den 18. september

Forældrerådet i HCK afholder et temamøde den 18. september, hvor alle forældre med tilknytning til handicapcentret bliver inviteret. Forældrerådet blev nedsat i juli 2013, og formålet med mødet er at kigge tilbage på, hvad Rådet har arbejdet med det sidste år  - og drøfte forslag til, hvad det kan arbejde med  fremover. Temamødet har også fokus på, om forældrene har oplevet forandringer på baggrund af de tiltag HCK har iværksat. I referatet fra sidste Forældrerådsmøde kan du læse mere om, hvad der blev besluttet omkring temamødet (se punkt 4 nederst) .
Du får mere info om program, tid og sted - samt hvordan du tilmelder dig i et senere nyhedsbrev.  
 
Se referat fra Forældrerådsmøde

Slides fra temamøde om overgangen til voksenlivet

Foto af far og søn der lægger arm
Som du kunne læse i sidste nyhedsbrev, afholdte HCK temamøde den 22. maj om overgangen til voksenlivet. Via linket herunder kommer du ind på kommunens hjemmeside. Her kan du hente slides fra aftenens oplæg om muligheder for uddannelse og beskæftigelse (se spot i højre side)  
Se side med slides

Kunstudstillilng i Rundetårn

skilt med fremhævet titel med kunst
Kunstskolen for voksne udviklingshæmmede udstiller over 250 kunstværker i Rundetårn. Det sker i perioden 21. juni – 17. august. Udstillingen Connect - Outsider Art,  viser ligheder og forskelligheder ved værker, der er skabt af udviklingshæmmede. 
Læs mere om udstillingen

Nye publikationer fra HCK på børneområdet

Handicapcenter København har udgivet nye publikationer til forældre til børn og unge med handicap i Københavns Kommune. Du kan downloade publikationerne på kommunens hjemmeside. De er også tilgængelige i centret i trykte versioner.  
Håndbog til børnehandicapområdet i Københavns Kommune

Hent håndbogen

Hvor søger jeg hjælp?. Lille guide til handicapområdet i Socialforvaltningen

Download guiden

Hent pjece

Pjece om dækning af merudgifter

Hent pjecen

Pjece om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste

Nye publikationer fra Socialstyrelsen

Socialstyrelsen har udgivet nye vidensnotater om mennesker med ADHD og autisme - samt forskellige film. Dels en film, der handler om at leve med ADHD og en række små filmklip, der handler om at kommunikere uden at have et talesprog. 

Se vidensnotat om mennesker med autisme

Ikon af ung mand og kvinde

Se vidensnotat om mennesker med ADHD

Foto af familie der cykler_Socialstyrelsen

Se film om at leve med ADHD

Billede der symboliserer to personer i dialog

Se små film om at kommunikere uden talesprog

God sommer!

Tak for din opmærksomhed. Vi ønsker vores læsere en god sommer. 
Redaktionen hører meget gerne fra dig, hvis du har kommentarer eller ønsker til nyhedsbrevet.
 
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet
 
 
 
 
 
 
Afmeld dette nyhedsbrev