Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Københavns Kommune December 2014     
     Handicapcenter København
Så er vi klar med årets sidste udgave af HCK Nyt. Dette nummer har bl.a. fokus på overgangen fra ung til voksen, hvor unge med en funktionsnedsættelse og deres forældre skal tage stilling til ny lovgivning - i tillæg til alle mulige andre overvejelser. Vi bringer også to artikler om hjemmevejledernes arbejde. Hjemmevejlederne i centret yder socialpædagogisk bistand til borgere over 18 år i eget hjem. Du får også en række korte nyheder - og en præsentation af en ny app. Sidst men ikke mindst får du i indlægget herunder svar på, hvad det betyder for dig som borger, at Handicapcenter København får ny organisering den 1. marts.
Læs evt. mere om den nye organisering i tidligere nyhedsbreve

 
God læselyst!

Brug disse links til at dele vores nyhedsbrev, hvis du kender andre med interesse for, hvad der sker i og omkring Handicapcenter København. 
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet

Handicapcentret bygger om

Foto af Handicapcenter København
Adressen og murstenene er de samme, men centret får ny organisering den 1. marts 2015. Få svar på, hvad det betyder for dig som borger.

Hvornår får jeg fast sagsbehandler?
Politikerne har besluttet, at vores nye organisering skal træde i kraft den 1. marts, og det er her, alle borgere har en fast sagsbehandler tilknyttet deres sag.

Hvad betyder det for mig som borger – her og nu?
Det betyder som udgangspunkt ikke noget. Vi behandler dine henvendelser, ansøgninger o.a. som hidtil. Du vil kunne læse mere om organiseringen på bl.a. vores hjemmeside og løbende i dette nyhedsbrev.

Hvad betyder det for mig - efter den 1. marts? 
Efter 1. marts vil vi stadig lave smidig og effektiv sagsbehandling, og du får en fast sagsbehandler, som:
• vil kende dig
• koordinerer kontakten til andre specialister i huset
• står for dine konkrete afgørelser

Hvad vil ellers være anderledes efter 1. marts?
• Du får nemmere og mere direkte kontakt til Handicapcentret
• Du får bedre mulighed for at søge information og lave selvbetjening på Handicapcenter Københavns nye hjemmeside, der går i luften den 1. marts.
• Ud over, at du får en fast sagsbehandler, opretter vi en stor Modtagelse til nye borgere, hvor du også kan få råd og vejledning. Hvis vi vurderer, at du har behov for tværfaglig indsats, kan du blive en del af vores nye områder; Børn, Unge eller Voksne. Det nye er her, at vi organiserer os i tværfaglige teams, der har nogle få handicapområder som deres speciale. Unge-området vil dække 15-25 år.

Ungeekspertpanel giver råd om den gode overgang til voksenlivet.

Foto af ekspertpanel bestående af unge med funktionsnedsættelse
12 udviklingshæmmede unge gav deres mening om, hvad der kendetegner en god overgang til voksenlivet. For når man inddrager dem, det handler om, giver det bedre og mere langtidsholdbare løsninger.

At fylde 18 er en milepæl i unge menneskers liv. Man bliver myndig og regnes nu som voksen af de offentlige instanser. Sådan er det også for unge med en funktionsnedsættelse, men for denne gruppe og deres forældre kan overgangen fra ung til voksen være en stor mundfuld, for pludselig er der en masse jura, der ændrer sig, kompensation for merudgifter, der falder bort, og breve, der før var stilet til forældrene, bliver nu stilet til de unge selv, hvilket kan skabe utryghed for både den unge og forældrene.
Med projekt "God overgang til voksenlivet" har Handicapcenter København taget initiativ til at få lavet en bedre og mere smidig overgang fra unge- til voksenlivet, og et af de store fokusområder har været brugerinddragelse.
"Når vi inddrager borgerne, får vi viden om, hvad der er brug for, og hvor skoen trykker. Vi får indsigt i, hvad der virker, og kan dermed træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag. Vi bliver bedre til det, vi skal, og borgerne får indflydelse og ejerskab, fordi vi er sammen om at skabe løsningerne," siger Vibeke Ries, myndighedschef i Handicapcenter København.

Ungeekspertpanel kom med tips og idéer
LAVUK er tilsammen fire selvejende og selvstændige tilbud målrettet fysisk og psykisk udviklingshæmmede mennesker, og i midten af november besøgte projektgruppen LAVUK for at holde møde med et af projektets ungeekspertpaneler, så de unge selv fik mulighed for at give deres syn på, hvad der er vigtigt, når man overgår til voksenlivet. Projektgruppen blev mødt af 12 spændte unge mennesker i alderen 18 - 26, hvoraf de fleste var flyttet hjemmefra. De unge havde glædet sig længe og talt meget om, hvad der skulle ske. 
På mødet skulle der tales om tryghed, information og tidlig indsats, men i stedet for bare at holde et almindeligt, kedeligt møde, havde projektgruppen lavet et spil med spørgsmål i samarbejde med personalet på LAVUK, så de unge selv blev en aktiv del af processen.

Og hvad sagde de unge så? De sagde blandt andet, at det er rigtig vigtigt, at blive forberedt i god tid inden man eventuelt skal flytte i botilbud. En af de unge mænd i ungeekspertpanelet var først blevet forberedt en uge før, og det var han stærkt utilfreds med. Forældrenes støtte efter de unge flytter hjemmefra bliver nævnt af stort set alle de unge, som noget der betyder meget for dem både i overgangen og efter, de er flyttet.
De var også meget optagede af, hvilke opgaver de skal kunne løse, når de er voksne og er flyttet hjemmefra.
Og så var det tydeligt, at relationer til dem man skal flytte sammen med er vigtigt for de unge og skaber tryghed. Det har virket positivt, at de har haft mulighed for at besøge stederne inden indflytning og eventuelt har spist sammen med de øvrige beboere.

Flere ungeekspertpaneler på vej
Projektgruppen var enige om, at mødet med ungeekspertpanelet var en god og energiskabende oplevelse, og allerede til januar skal de mødes med dette panel igen samtidig med, at der bliver afholdt et møde med et andet ungeekspertpanel i løbet af december. De input som de unge kommer med vil blive bearbejdet og inddraget i det videre projektarbejde for at sikre, at flere unge med funktionsnedsættelse får en mere smidig overgang til voksenlivet.

Orienteringsmøde om overgangen til voksenlivet

Foto af glad ung mand
Den 27. november afholdte Handicapcenter København et orienteringsmøde for forældre til unge på 16 og 17 år med tilknytning til centret.Orienteringsmødet bliver afholdt hvert halve år i løbet af foråret og efteråret, og dette var det femte af slagensen. Møderne sætter fokus på nogle af de mange overvejelser, der trænger sig på, når en ung med et handicap bliver 18 år og overgår til voksenområdet i lovgivningen og i handicapcentret. Herunder også muligheder for fremtidig forsørgelse, bolig, uddannelse og beskæftigelse.

Efter et par oplæg om uddannelses,- og beskæftigelsesmuligheder, kunne de ca. 40 fremmødte deltagere melde sig til workshops i to runder om praktisk støtte i form af ledsagelse, hjælperordninger, ydelser fra hjemmeplejen samt tilskud til dækning af merudgifter og enkeltydelser. Til slut var der mulighed for at få råd og vejledning af sagsbehandlere i centrets reception - også kaldet Straksrådgivningen.

Der kom positive tilbagemeldinger fra mødet. Der er mange ting, man skal forholde sig til, når ens barn nærmer sig 18 år, og ændringerne i loven kan være svære at få overblik over. Det er derfor givtigt at få mulighed for at orientere sig og få stillet nogle af de mange spørgsmål, der trænger sig på - lød det fra flere af deltagerne.
  
Se slides fra mødet:
Læs mere om overgangen fra ung til voksen

Hjemmevejleder i Voksenheden

Medarbejderne i Handicapcenter København løser mange forskellige opgaver for at kunne imødekomme byens borgere med nedsat funktionsevne, der har vidt forskellige behov. Derfor er der også forskellige jobfunktioner i centret. Dem sætter vi fokus på i en række artikler i nyhedsbrevet, hvor vi interviewer medarbejdere med forskellige funktioner.
I dette nummer har redaktionen talt med Andrew og Maria, der er hjemmevejledere på voksenområdet.  


Læs artikel

Succesfulde netværksmøder for unge kvinder

Illustration af personer i rundkreds
Seks unge kvinder med Aspergers syndrom har i løbet af året fået nye venner og redskaber til at håndtere nogle af hverdagens udfordringer gennem netværksmøder. Netværksmøderne blev faciliteret af hjemmevejledere fra Handicapcenter Københavnehavn. Du kan læse mere om netværksmøderne og baggrunden for dem via linket herunder.

Læs artiklen

Find tilgængelige steder med ny app

Glad Tur er en ny gratis app, der skal gøre det lettere for mennesker med handicap, deres venner og pårørende at orientere sig om mulighederne for adgang til by- og kulturliv.
Med Glad Tur kan man altid nemt og hurtigt orientere sig om tilgængeligheden ved spisesteder, caféer, butikker, parker, museer, idrætsaktiviteter, kulturinstitutioner og meget mere. Man kan se andre brugeres anmeldelser af steder og selv anmelde steder, så andre brugere kan få glæde af det. Anmeldelsen giver eksempelvis overblik over adgangsforhold, støjniveau, toiletforhold og parkeringsforhold.
Netop fordi appen er baseret på brugeranmeldelser, er det vigtigt, at der er mange mennesker - med og uden handicap - der anmelder. For jo flere anmeldelser, jo mere overskueligt bliver det at komme ud og være med. Appen findes både til iPhone og Android, og du kan også gå ind på gladtur.dk og skrive anmeldelser og læse mere
Foto af espressomaskine
Læs mere og hent Glad Tur

KORT NYT

Lukket mellem jul og nytår

Illustration af 5 julekugler i forskellige farver
Handicapcenter København er lukket mellem jul og nytår. Vi har sidste åbningsdag tirsdag den 23. december og åbner igen fredag den 2. januar 2015. 
Se hvor du kan henvende dig ved akut brug for hjælp

Telefontider i 2015

Foto af gammeldags sort telefon
Her ser du telefontiderne i Handicapcenter København for 2015. Telefonerne følger centrets åbningstider: 


Mandag - onsdag:  9:00 - 15:00
Torsdag:                  9:00 - 17:00
Fredag:                    9:00 - 13:00

Handicapprisen 2014

Hvert år den 3. december på FNs Internationale Handicapdag, uddeler Københavns Handicapråd  en pris til en person som har gjort en forskel for mennesker med handicap. Årets handicappris gik til John Colerick. Jonh Colerick er leder af LAVUK, som er fire selvejende og selvstændige tilbud for byens borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.  
Gå til LAVUKs hjemmeside
Gå til Handicaprådets hjemmeside

Tak for i år !

Foto af glad barn med nissehue

Vi ønsker vores læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår! HCKnyt udkommer igen i januar 2015. 

Har du kommentarer til ønsker til nyhedsbrevet, hører 
redaktionen  meget gerne fra dig  
 
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet
 
 
 
 
 
 
Afmeld dette nyhedsbrev