Her kommer det første nyhedsbrev fra det nye Borgercenter Handicap. Af denne grund har nyhedsbrevet skiftet navn fra til BCH Nyt. Ændringen fra handicapcenter til borgercenter er dog andet og mere end blot et navneskifte. Det kan du læse om i det første indlæg. Du kan også læse om en brugertilfredshedsundersøgelse, vi gennemfører i øjeblikket, og et projekt, der skal løfte den generelle sundhedstilstand hos voksne udviklingshæmmede borgere. Sidst, men ikke mindst, bringer vi et indlæg om et besøg af en japansk professor, der har samlet inspiration til at reformere den japanske tilgang til handicapområdet. 

Cheferne for det nye Borgercenter Handicap, Lasse F. Steenland og Vibeke Ries, skruede i fællesskab det gamle skilt ned og fik sat et nyt på plads ved hovedindgangen på Thoravej, da Borgercenter Handicap slog dørene op den 2. marts.

"I dag er første dag i det nye Borgercenter Handicap, hvor vi skal give borgerne en bedre og mere sammenhængende service på handicapområdet", sagde Vibeke Ries.

Borgercenter Handicap og de andre nye borgercentre i Socialforvaltningen samler myndighedsarbejdet – dvs. sagsbehandling m.m. – og arbejdet med at drive og udvikle forvaltningens mange tilbud. Derfor var receptionen også et velkommen til medarbejdere fra det tidligere drifts- og udviklingskontor på handicapområdet, som bliver en del af den samlede stab for Borgercenter Handicap – og bag ved dem 2.500 medarbejdere ude på bosteder og dagtilbud overalt i København.

Fakta om den nye organisering af Socialforvaltningen
• Tre borgercentre gik i luften i marts: Borgercenter Handicap, Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Hjemmepleje.
   Borgercenter Voksne er klar den 1. maj.
• Borgercentrene samler alle institutioner, tilbud og centre på området.
• Borgercentrene skal først og fremmest skabe en bedre sammenhæng i hjælpen til borgeren ved at nedbryde skellet mellem myndighed og udfører.

Borgercenter Handicap fik fint besøg fra Japan, hvor man vil lære om, hvordan vi arbejder med voksenudredningsmetoden (VUM) og med at give hjælp og støtte til det hele menneske. VUM er et redskab til sagsbehandlingen, som beskriver borgerens ressourcer og udfordringer og danner udgangspunkt for hjælp og støtte fra kommunen - og sikrer dialog mellem sagsbehandlere og personale i  bo- og dagtilbud omkring borgeren. Sagsbehandler i Voksenområdet, Helle Malmqvist, er blevet interviewet af den japanske universitetsprofessor Hisashi Koaga fra The University of Kitakyushu, som var på inspirationstur til Borgercenter Handicap for at blive klogere på, hvordan vi arbejder med VUM. Her i gang med at skrive en faglitterær bog, som skal reformere den japanske tilgang til handicapområdet, som er præget af, at man først og fremmest ser på det fysiske handicap.

Mere end en borger i kørestol
"Det, han gav udtryk for at være inspireret af", fortæller Helle Malmqvist, "er, at VUM netop ser på det hele menneske. Vi tænker ikke bare "her er en borger i kørestol". Vi kommer også omkring det, øjnene ikke ser, fx psykiske og kognitive funktionsnedsættelser, som også har stor betydning for, hvordan borgeren kan leve sit liv".

Godt for borgeren
Helle Malmqvist er selv "fan" af VUM: "Jeg mener, det har højnet kvaliteten i vores arbejde, og det har givet os i forvaltningen en systematik og et fælles sprog omkring borgeren. Og så er den ikke mindst en fordel for borgeren, som det hele jo handler om, fordi VUM gør det nemmere at støtte op om borgeren og sørge for, at han eller hun for den rigtige hjælp og støtte fra starten"

Borgerinddragelse
Borgerens egen vurdering af ressourcer og begrænsninger indgår som et centralt element i udredningen, og på den måde rimer VUM også på borgerinddragelse og samskabelse, der er blevet vigtige omdrejningspunkter i Socialforvaltningens måde at arbejde på. Men også den nye organisering i Borgercenter Handicap rimer godt på tilgangen i VUM, mener Helle Malmqvist: "Vi skal se borgeren som et helt menneske og sikre, at vi kommer hele vejen rundt. Og borgerens samlede behov skal understøttes af den måde, vi organiserer os på. At vi nu har lavet handicapfaglige teams og fået faste sagsbehandlere, tænker jeg, er rigtig gode forudsætninger for at lykkes".

FAKTA
VUM står for voksenudredningsmetoden. Den er udviklet af KL og Socialministeriet og blev implementeret i Københavns Kommune i 2011. Det er et redskab til sagsbehandlingen, som grundigt beskriver borgerens ressourcer og udfordringer, fysisk, psykisk og socialt, og som danner udgangspunkt for den hjælp og støtte, Socialforvaltningen kan give borgeren. Københavns Kommune er førende i Danmark i forhold til at arbejde med metoden.

Sundhedstilstanden blandt voksne udviklingshæmmede er generelt dårligere end hos resten af befolkningen. Det viser en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet. Blandt andet, fordi borgerne i denne målgruppe ikke er så opmærksomme på tidlige sygdomssymptomer og på at opsøge læge som andre befolkningsgrupper. På denne baggrund har staben i Borgercenter Handicap fået bevilget midler til at søsætte et treårigt projekt, der skal løfte sundhedstilstanden for udviklingshæmmede borgere. Ca. 600 beboerne i kommunens botilbud vil derfor få et særligt tilbud om et årligt systematisk sundhedstjek. 

Det er blevet dokumenteret, at sådanne systematiske sundhedstjek kan betyde, at sygdomme som fx hjerte-karproblemer bliver opdaget tidligere. Dermed kan der også hurtigere sættes ind med behandling. Som en sidegevinst  bliver ikke-sundhedsfagligt personale, fx på botilbud, ofte mere opmærksomme på sundhedsfaglige problemstillinger - og dermed i stand til at kunne handle tidligere, hvis der er tegn på sygdom.

Projektet vil foregå som et samarbejde på tværs af de privatpraktiserende læger, botilbuddene og borgerne.

Redaktionen hører meget gerne fra dig, hvis du har kommentarer eller ønsker til nyhedsbrevet.