Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Københavns Kommune Juni 2017     
     Borgercenter Handicap
Her kommer en ny udgave af BCH Nyt med aktuelle nyheder om, hvad der rører sig i og omkring Borgercenter Handicap. Både på myndighedsområdet og i centerfællesskaberne, der driver kommunens bo- og dagtilbud for borgere med handicap. 

God læselyst!
 
Brug disse links til at dele vores nyhedsbrev, hvis du kender andre interesserede.   
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet

Ministerbesøg i Elmehuset

Socialborgmester Jesper Christenen viser Katsunobu Kato  rundt i  Elmehuset.
Elmehuset har haft fint besøg. Den japanske minister Katsunobu Kato besøge for nylig døgn- og aflastningstilbuddet, som er en del af Borgercenter Handicap, for at få indsigt i arbejdet med børn og unge med autisme. 

Læs mere om ministerbesøget
 

Rollespil som genvej til beskæftigelse

Dan
Job-Amok er et nyt kursus for borgere med handicap, hvor rollespil bliver brugt som en metode. Kurset bliver afholdt i Akademiet, som er et tilbud under Center for Selvstændig Bolig og Beskæftigelse. Her kan borgere få afklaret og styrket deres kompetencer, så de kan komme tættere på det ordinære arbejdsmarked.
 

Diskotek for borgere med udviklingshæmning

Papirklip med danskende par
Der er ikke mange gå-i-byen steder, hvor udviklingshæmmede kan møde nye mennesker. Men tre gange om året er der fest på Krudttønden på Østerbro, hvor udviklingshæmmede i alle aldre kan svinge danseskoene.
Måske du kender en, der vil med?
 
Næste fest er i august.
 

Mange tøjklemmer til nye samarbejder

Medlemmer af arbejdsgruppen tager imod deltagerne
På en handlingsorienteret temaaften i Sundby Væksthus om det gode samarbejde mellem pårørende og medarbejdere på botilbud i Borgercenter Handicap, blev de første hjørnesten lagt for nye fælles initiativer.

Lions Kollegiet i festtøjet

Ballonfrise ved Lions Kollegiet
Solen skinnede fra en skyfri himmel over Lions Kollegiet, der for nylig markerede Lions 100 års jubilæum med en stor fest for beboerne, pårørende, medarbejdere og venner fra nær og fjern. Beboerne havde selv været med til at planlægge det alsidige og internationalt betonede program. 

Borgerrådgiverens beretning for 2016 i luften

Forsiden af Borgerrådgiverens beretning
Borgerrådgiver Johan Busse gør hvert år status over kommunens arbejde med forbedring af sagsbehandling og borgerbetjening. Borgerrådgiveren har netop offentliggjort sin seneste beretning, hvor han konstaterer, at kommunen generelt har fokus på borgernes retssikkerhed og god borgerbetjening, men også at der er udfordringer og plads til forbedring. 
 

Socialforvaltningen indfører måltal

Papirbunke
Socialudvalget i Københavns Kommune har besluttet at opstille måltal for antallet af klager i Socialforvaltningen. Det skal bidrage til at øge kvaliteten af sagsbehandlingen, sikre overholdelsen af tidsfrister og højne borgernes tilfredshed.

Målet er, at antallet af sager, som ændres af Ankestyrelsen eller som sendes retur, skal bringes ned og være lavere end i de fem andre byer i Danmark, som København sammenligner sig med. København har i dag det næstlaveste procentdel sager, der ændres eller sendes retur.

Stramt budget sendt videre til budgetforhandlinger

Pengebunke
Hvert år skal kommunens forvaltninger finde penge til en fælles pulje, som er omdrejningspunktet for efterårets budgetforhandlinger. De kommunale budgetter vokser dog ikke i samme takt som antallet af københavnere, der har brug for hjælp. Det er derfor et stramt budget, som Socialudvalget har sendt videre til efterårets budgetforhandlinger.
 

Omsorg kan være magtanvendelse

Hånd der holder om en andens håndled
Hvert år får Socialudvalget i Københavns Kommune en opgørelse over, hvor mange tilfælde af magtanvendelser der har været i årets løb i forvaltningens bo- og dagbud. Socialforvaltningen har fokus på at nedbringe antallet af magtanvendelser, men det kan i nogle tilfælde blive nødvendigt at anvende magt på den mindst mulige indgribende måde for at hjælpe og beskytte borgerne.   
 

KALENDER:

Sommermarked på Svanevej 24

Udsnit af plakat
Den 6. 7. og 8. juni afholder skole- og beskæftigelsestilbuddene på Svanevej 24 deres årlige sommermarked. Her vil der bl.a. være udstillinger, arbejdende værksteder og salg af produkter fra teksttilværkstedet. Alle er velkomne.  
 

Oplæg: "OCD hos børn og unge"

Skilt med tekst
Onsdag den 14. juni kl. 15-17 inviterer Åben Rådgivning i Borgercenter Handicap til et oplæg om OCD hos børn og unge.
 
Her kan forældre og pårørende hente viden om, hvad OCD er, hvordan det kan påvirke hverdagslivet, og hvad man kan gøre som forælder. 

Ungecafé: For unge med autisme

Café skilt
Onsdag den 21. juni kl. 15-17 inviterer Åben Rådgivning i Borgercenter Handicap til en ungecafé for unge med autisme mellem 12 og 23 år.
 
Her kan de unge møde andre unge og unge lave forskellige aktiviteter. Der vil bl.a. være mulighed for at lave decoupage-æsker og spille brætspil. Tilmelding er ikke nødvendig. 
 

Tak, fordi du læste med!

Forår i Frederiksberg Have: Colourbox.com
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet
 
 
 
 
 
 
Afmeld dette nyhedsbrev