Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Københavns Kommune Oktober 2019     
     Nyhedsbrev - Center for Kræft og Sundhed København

Nyt materiale: Fokus på arbejde i kommunal rehabilitering

CKSK har sammen med REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, udarbejdet nyt materiale, der skal understøtte, at tilbagevenden til arbejde indtænkes som led i rehabiliterings- og/eller genoptræningsforløb. Materialet er sendt til kommunale rehabiliteringsenheder i september 2019. Se materialet og læs mere her

National hoved-halskræftdag var en stor succes

Fredag den 20. september afholdte CKSK den første nationale hoved-halskræftdag sammen med Netværk for patienter med hals- og mundhulekraft og Dansk Selskab for Hoved- og Halsonkologi. Der var stort fremmøde, fremragende indlæg og livlig debat blandt sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende. Læs mere her.

Effekt af kommunal rehabilitering

CKSK og REHPA viser i et nyt studie, at den helbredsrelaterede livskvalitet stiger hos kvinder med brystkræft, som deltager i kommunal rehabilitering i centret. Studiet viser desuden, at kvinder med den laveste livskvalitet og det største rehabiliteringsbehov ved start i CKSK har de længste forløb og modtager de fleste indsatser i centret. Studiet peger således på en positiv effekt af forløb i CKSK og på, at den individuelle behovsafdækning og tildeling af indsatser virker efter hensigten. Læs mere her

Ny artikel om holdtræning til lungekræftpatienter

PROLUCA-studiet har vist, at det er sikkert at træne allerede 14 dage efter operation for lungekræft, og at træning medvirker til at reducere fatigue. En ny artikel supplerer med viden om, hvordan patienternes sociale kapital bliver styrket ved at træne på hold sammen med andre, der har gennemgået den samme operation. Læs mere her.

CKSK styrker kompetencer inden for data, statistik og formidling

Post.doc. Sine Rossen er pr. 1. juni 2019 ansat i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen til at understøtte de bydækkende enheder - herunder Center for Kræft og Sundhed - i bl.a. analyse af effektdata og publicering af videnskabelige artikler. Sine er fx forfatter til artiklen om effekten af rehabilitering af kvinder med brystkræft, der omtales i dette nyhedsbrev. Læs mere om ansættelse af Sine her

Ny artikel: Der er fortsat social ulighed i kræftrehabilitering

Et nyt studie, som Kræftens Bekæmpelse har udført for CKSK, viser, at sandsynligheden for at blive henvist til kommunal kræftrehabilitering stiger, hvis man har en videregående uddannelse. Det samme gælder for deltagelse i kommunal kræftrehabilitering. Der er altså fortsat social ulighed indenfor kommunal kræftrehabilitering. Læs mere her.

 
 
 
 
 
 
Afmeld dette nyhedsbrev