HCKs Familievejleder

Medarbejderne i Handicapcenter København løser mange forskellige opgaver for at kunne imødekomme byens borgere med nedsat funktionsevne, der har vidt forskellige behov. Derfor er der også forskellige jobfunktioner i centret. Her er fx både sagsbehandlere, ergoterapeuter, visitations- og familiekonsulenter m.fl. Nyhedsbrevet vil sætte fokus på de forskellige funktioner i en række artikler, hvor vi har interviewer medarbejdere i centret. Denne gang har redaktionen talt med Lene Christensen, der er familievejleder i Børnefamilieenheden. Lene er uddannet socialrådgiver og har arbejdet i Københavns Kommunes Socialforvaltning siden 1982 - og har stor viden om forskellige former for fysiske og psykiske handicap.

Mange forældre har allerede stiftet bekendtskab med Lene. Hun er den første, som familierne møder fra handicapcentret. Når Socialforvaltningen får kendskab til, at forældre har fået konstateret, at deres barn har en betydelig og varig funktionsnedsættelse, får familierne et brev fra Lene, hvor hun tilbyder et besøg. Et tilbud som langt de fleste forældre vælger at tage imod. Når Lene kommer på besøg hos familierne, orienterer hun om familiernes muligheder for at få hjælp og støtte fra Københavns Kommune – og vejleder også om andre relevante tilbud i forhold til det enkelte barn og barnets funktionsnedsættelse. "Jeg bidrager med vejledning og konkret viden", fortæller hun. "Jeg udfører ikke sagsbehandling, men jeg rådgiver familierne om, hvad der kan være relevant for dem at søge om, hvor og hvordan de søger", fortæller Lene.

Det er de fleste familier rigtig glade for. Det rammer meget hårdt, når ens barn får en diagnose eller får konstateret et varigt handicap. Der bliver vendt fuldstændigt op og ned på en families hverdag og på forestillinger om fremtiden - og alt kan synes uoverskueligt. I denne situation har de fleste forældre brug for vejledning. "Jeg bliver meget vel modtaget, og de fleste forældre synes, det er fantastisk, jeg kommer hjem til dem. På hjemmebanen slapper forældrene af – og i løbet af mine besøg, der varer mellem 1 -1½ timer, får familierne tid til at få spurgt ind til det, der optager dem. Jeg får også tid til at få informeret om relevante ydelser og tilbud. Herunder også fritidstilbud og relevante handicaporganisationer, hvor forældre evt. kan møde andre i samme situation". Lene oplever, at mange forældre har sat sig ind i muligheder for hjælp og støtte, når hun kommer på besøg. De mangler ofte det samlede overblik. "Jeg bliver tit mødt med reaktionen, "hvor er det dejligt, nu har vi fået det hele sat på plads!" Efter besøgene har Lene Christensen som oftest ikke kontakt med familierne igen. Forældrene er dog velkomne til at kontakte hende efter besøget, hvis de er i tvivl om noget. Det sker dog sjældent i praksis.

Som for hovedparten af medarbejdere i kommunens Socialforvaltning betyder det meget for Lene, at hun kan være med til at gøre en forskel for de forældre, hun har med at gøre. "Jeg får ofte positiv respons fra forældrene", fortæller hun. "Selvom jeg kun møder dem én gang, synes jeg, jeg kan gøre en forskel, hvor familierne får noget konkret, de kan gå videre med. I mit arbejde som socialrådgiver har jeg altid kunnet lide at være på besøg hos familier, for her får jeg godt indblik i deres hverdag med barnet".

Det, Lene Christensen savner ved sit arbejde, er, at møde de børn, vejledningen handler om. Så vidt det kan lade sig gøre, er børnene ikke hjemme, når hun kommer på besøg – medmindre det drejer som om spædbørn. "Barnet kan ikke undgå, at lægge mærke til, at vi taler om de problemstillinger, der kan være omkring barnet. Derfor anbefaler jeg, at besøgene arrangeres, hvor kun forældrene er til stede. Ofte spørger jeg forældrene, om jeg må få lov til at se et foto af deres barn. Så får jeg et lille indtryk af det barn, vi skal tale om" slutter den erfarne familievejleder.