| 
       I CKSK har vi indsamlet PRO-data siden 2019. I et samarbejde med forskerne Thomas Maribo og Claus Vinther Nielsen fra DEFACTUM har vi undersøgt den sociodemografiske baggrund for at se, om der er mønstre i hvem der får tilsendt PRO og hvem der svarer på PRO i forbindelse med den indledende samtale centret. Vi har også set på arbejdsgange og PRO-systemets betydning for inklusion og besvarelse. 
Vi fandt at: 
- Der er en social ulighed i både hvem der får tilsendt PRO og hvem der besvarer PRO - kræftoverlevere med lavere uddannelse og indkomst har større sandsynlighed for enten ikke at modtage eller ikke at besvare PRO-spørgeskemaer
 
- Arbejdsgange og PRO-system kan forværre denne ulighed 
 
 
Resultaterne understreger vigtigheden af løbende overvågning og tilpasning, når man implementerer PRO i klinisk praksis. Vi argumenterer også for, at man i den kliniske praksis skal være opmærksom på og have tiltag der understøtter, at alle patientgrupper inkluderes. 
Læs artiklen her 
     |