Workshop for MED-udvalg, Trio- og arbejdsmiljøgrupper – 1 dag
MED-udvalg, Trio- og arbejdsmiljøgrupper er helt centrale aktører og medskabere af arbejdsfællesskabets fokus og sammenhængskraft. På denne workshop vil I blive klædt på til at arbejde både strategisk og operationelt med arbejdsfællesskaber for at styrke jeres organisations robusthed.< /p>
Målgruppe
MED-udvalg, Trio- (leder, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant) eller arbejdsmiljøgrupper.
Det er vigtigt, at I kommer som samlet gruppe, da I på workshoppen både kommer til at arbejde i jeres eget arbejdsfællesskab og med, hvordan I kan styrke arbejdsfællesskaber i jeres egen organisation.< /p>
Kurset kan fungere som supplerende arbejdsmiljøuddannelse.< /p>
Indhold
På workshoppen får I:
- En præsentation af Arbejdsmiljø Københavns bud på, hvordan I kan omsætte begrebet arbejdsfællesskaber til praksis, herunder også hvilke faldgruber, der kan opstå, når man arbejder med arbejdsfællesskaber
- Større klarhed omkring jeres rolle og position som central aktør i det strategiske og operationelle arbejde omkring stærke arbejdsfællesskaber
- Introduktion til nyeste viden om, hvad der skaber stærke arbejdsfællesskaber, både de lokale og tværgående arbejdsfællesskaber – med inspiration fra bl.a. neuropsykologien og organisationsteori
- Mulighed for at afprøve Arbejdsmiljø Københavns nyudviklede metoder og bedste greb fra værktøjskassen til at udvikle og styrke arbejdsfællesskaber
- Mulighed for at drøfte, hvordan I vil sætte dette i værk egen organisation
Workshoppen er af en hel dags varighed, og I skal være indstillet på og have lyst til at arbejde praksisorienteret.< /p>
Forplejning
Morgenmad, frugt, frokost og kage samt kaffe, te og vand. Der vil være morgenbrød og kaffe fra kl. 8.30 i parterre.< p/>
OBS
Hvis der er flere tilmeldinger, end der er plads til, forbeholder vi os ret til at begrænse antal deltagere fra hver forvaltning for at sikre en bred repræsentation blandt kommunens forvaltninger.
Arbejdsmiljøkampagnen BOUNCE
– Stærke arbejdsfællesskaber
Arbejdsfællesskaber står højt på dagsordenen i Københavns Kommune. Og det er ikke uden grund, at der er fokus på betydningen af de stærke arbejdsfællesskaber.
Der er meget forskning, der peger i retning af, at stærke arbejdsfællesskaber er nøglen til at sikre, at arbejdspladser ikke alene har høj trivsel, og at arbejdet er mere meningsfuldt for den enkelte. Men også at vi sammen bruger vores ressourcer optimalt – og derved gør en større forskel for borgeren.
Derfor er arbejdet med at skabe stærke arbejdsfællesskaber den næste bølge i udbredelsen af kommunens tillidsdagsorden. Stærke arbejdsfællesskaber er også et vigtigt element i Arbejdsmiljø Københavns model for organisatorisk robusthed.
Men hvad kendetegner de stærke arbejdsfællesskaber, og hvordan arbejder vi med dem i praksis?
Disse spørgsmål giver arbejdsmiljøkampagnen BOUNCE 2018 en række bud på, når den zoomer ind på det stærke arbejdsfællesskab.