Nyhedsbrev
 
Nyhedsbrev
Januar 2023

Nye kilder i Kildeviseren

- Om erhverv, arbejde og embeder

 
Interesserer du dig for erhverv – og hvilke personer der arbejdede inden for bestemte fag – så har vi lagt en lille række forskellige protokoller og registre i Kildeviseren.
Med de disse protokoller bliver det lettere at finde personer, der udøvede et bestemt erhverv i København i 1700-, 1800 - og starten af 1900-tallet.
 
I forvejen findes der allerede flere andre kilder i Kildeviseren der fortæller om erhverv.
 
Nemlig den store samling af kilder fra håndværkerlavene, fra fæstekontorerne (arbejdsformidling) og ikke mindst borgerskabsprotokoller (tilladelse til at drive butik, håndværk eller virksomhed).
 
Med de nye kilder får du:
  • Fagregistre til borgerskaberne 1863-1932, der gør det lettere at finde personer, hvis du kender deres erhverv.

  • Stadens betjeninger 1739- 1934 – der gør det lettere at finde personer der har være udpeget til at varetage bestemte embeder i byen. 

  • Protokol over bevillinger 1858-1932 – der gør det lettere at finde personer som magistraten har tilladt at varetage erhverv som pantelåner, jordemoder eller handlede med ben og klude. Protokollen findes også i en renskrevet version hvor du kan søge på navn.
 
Find alle kilder i Kildeviseren om erhverv med linkene herunder:
Oversigt over kilder om erhverv i Kildeviseren
Fagregistre til borgerskaber
Embeder og bevillinger

... Og husk ...

Kilder som politiets registerblade og de københavnske begravelsesprotokoller rummer også mange informationer om erhverv – og da disse kilder er indtastet kan du søge på bestemte erhverv, arbejdspladser og stillinger.
Søg i registerblade og begravelsesprotokoller
Footer