Nyt til foreninger og aftenskoler
 
Nyt til foreninger og aftenskoler
8. oktober 2020

Aftenskoler og foreninger mister ikke tilskud i 2020

 
Folkeoplysningsudvalget besluttede på sit møde d. 15. september, at aftenskoler og foreninger ikke mister tilskud i 2020 på grund af manglende aktivitet, der skyldes coronarestriktioner. Baggrunden er, at Folkeoplysningsudvalget har ønsket at hjælpe aftenskoler og foreninger til at bevare grundlaget for deres aktiviteter. Beslutningen kan læses her: https://www.kk.dk/node/14167/15092020/edoc-agenda/65294c95-2ac8-48f0-a8b1-ed2c0df9fbf4/1e2e1913-456c-4e2a-91c8-12c39add5c0a
 
Den konkrete løsning udformes i samarbejde med Intern Revision, Københavns Kommune.
 
For både aftenskoler og foreninger gælder følgende:
 
Tilskud 2020:
  • Hele det bevilgede tilskud for 2020 kan beholdes. For aftenskolerne omfatter det tilskud til lærer- og lederløn, debatskabende aktiviteter, PEA tilskud, tilskud til handicapbetingede udgifter og lokaletilskud til psykisk sårbare deltagere.
  • Der gives ikke tilskud til udgifter, hvor der er modtaget kompensation fra hjælpepakker.
Regnskab 2020:
  • Der aflægges regnskab efter sædvanlige instrukser og til sædvanlige frister den 1. april (aftenskoler) og 1. juni (foreninger) 2021.
  • Det skal fremgå af regnskabet, om der har været indtægter fra hjælpepakker.
  • Der skal aflægges regnskab for de reelle aktiviteter, men der vil ikke blive stillet krav om tilbagebetaling, hvis nedgangen i aktiviteter skyldes coronarestriktioner. For foreningerne betyder det, at de faktiske medlemstal og lokaleudgifter for 2020 skal indberettes.
Tilskud 2021:
  • Regnskabet for 2019 bliver lagt til grund for beregningen af tilskud i 2022.
Særligt for aftenskoler:
 
Der forventes ikke ikke at være midler til omfordeling i 2020. Hvis der alligevel viser sig at være midler tilbage sidst på året, vil forvaltningen fordele disse.
 
 
Hvis ikke din forening allerede er fast modtager af dette nyhedsbrev, så anbefaler vi at I tilmelder jer
 
Hvis du ønsker at framelde dig nyhedsbrevet, kan du gøre det her:
Klik for at framelde dig nyhedsbrevet
 
 
Footer