Søg op til 35.000 kr. 
Nyheder den 25. november 2022.
Se e-mailen i din browser
 

Søg tilgængelighedspulje med op til 35.000 kr

 
Bidrager du eller din organisation med indhold til Copenhagen in Common programmet, så kan du søge mellem 5.000 - 35.000 kroner til at øge tilgængeligheden til jeres arrangement.
 
Alle kan søge puljen ved at udfylde et ansøgningsskema. Læs mere om ansøgningsprocessen og download skemaet ved at klikke herHer finder du også en ny guide om tilgængelighed.
 
Midlerne skal understøtte, at især personer med bevægelseshandicap kan deltage i arkitekturhovedstaden på lige vilkår med andre.
 
Der er deadline for ansøgninger den 2. januar 2023. Ansøger vil få svar på ansøgningen senest den 31. januar 2023.
 
Tilgængelighedspuljen er støttet af Bevica Fonden.
 

Stærkt samarbejde med Byens Netværk

 
Arkitekturåret indgår partnerskab med et af Københavns ældste og stærkeste branchenetværk, Byens Netværk.
 
Byens Netværk er en forening bestående af 350 medlemsvirksomheder, som alle beskæftiger sig med byggeri og byudvikling. Når København stiller skarpt på arkitektur og byudvikling i 2023 bliver Byens Netværk en engageret samarbejdspartner med deres ekspertise og store netværk. 
"Det er helt oplagt for Byens Netværk at engagere os og vores mange medlemmer i Copenhagen in Common. Bæredygtigt byggeri og god byudvikling kræver tæt samarbejde på tværs af brancher og fag. Vi glæder os til at løfte sløret for vores spændende aktiviteter under Arkitekturåret," udtaler Henriette Sofie Larsen, direktør i Byens Netværk.
 
Endelig bidrager Byens Netværk, sammen med Toft Kobber, til realiseringen af Copenhagen in Commons Rådhustårnskonkurrence for studerende på Det Kgl. Akademi. Konkurrencens vindende design kommer til at pryde Rådhustårnet i 2023.
Direktør i Byens Netværk, Henriette Sofie Larsen. Foto: Agnete Schlichtkrull
Læs mere om Byens Netværk ved at klikke her.
 

Dansk Erhverv inviterer virksomheder til webinar om World Capital of Architecture

 
Arkitektur, design, grøn omstilling og en bæredygtig fremtid berører mange brancher i Danmark, derfor havde Dansk Erhverv ved Michael Folmer Wessman inviteret til webinar om Arkitekturåret, for at give inspiration til muligt engagement og information om konkrete aktiviteter i løbet af året.
 
Til webinaret fortalte Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod om planerne for Arkitekturåret og hvilke styrkepositioner hun ser i København. Du kan se online webinaret via dette link og finde toolkit til international markedsføring. Derudover kan du høre programleder Kristine Munkgård Pedersen fortælle om det store aktivitetsprogram for Copenhagen in Common 2023 og hvordan virksomheder kan byde ind med aktiviteter.
Kender du én, der også bør modtage nyhedsbreve om arkitekturåret? Klik her.
Footer