|
|
|
|
|
|
|
 |
Info om kontanthjælp og andre ydelser
|
 |
Velkommen til marts måneds information om uddannelseshjælp, kontanthjælp og integrationsydelse.
|
|
|
|
 |
Feriepenge på borger.dk
|
 |
Du kan nu se de feriepenge, du har til gode hos Feriekonto på 'Min Side' på borger.dk.
|
 |
|
|
|
|
|
 |
Feriekampagne
|
 |
Ydelsesservice sender i øjeblikket orienteringsbreve ud til alle ydelsesmodtagere hvor vi informerer om, de ferieregler der gælder for dig.
Hvis du ønsker at holde ferie, skal du først have ferien godkendt i Jobcentret, før den kan holdes.
|
 |
|
|
|
|
|
 |
Efterlønsbidrag
|
 |
Hvis du vælger at få udbetalt efterlønsbidrag, skal du fremsende dokumentation for, hvornår du vil få udbetalt efterlønsbidraget, og hvilken dato beløbet bliver udbetalt.
Hvis du er gift, og din ægtefælle vælger at få efterlønsbidraget udbetalt, skal vi også have dokumentation for, hvornår din æftefælle vïl få udbetalt sit efterlønsbidrag og hvilken dato beløbet kommer til udbetaling.
Er du i tvivl om dit (og din ægtefælles) efterlønsbidrag vil få betydning for dig er du velkommen til at kontakte Ydelsesservice.
|
 |
|
|
|
|
|
 |
|
 |
Læseadgang til digital post
|
 |
På Digital Post på borger.dk kan du give andre adgang til at læse dine breve. Dette kan fx. være din ægtefælle, dit barn, en ven eller en professionel rådgiver. Du har også mulighed for at give en virksomhed læseadgang.
Du kan vælge mellem tre forskellige adgange:
- Læseadgang - her kan du give en anden læseadgang til bestemte mapper
- Redigering - her kan du give en anden adgang til at læse, redigere og slette i bestemte mapper
- Administration - her kan du give anden adgang til at læse, redigere og slette alle dine mapper
Du kan angive, hvor længe du ønsker at give læseadgang til din Digita Post.
Ønsker du at give andre adgang til at læse din post, skal du gøre følgende:
- Gå ind på Digital Post på www.borger.dk
- Vælg 'Menu'.
- Under 'Indstillinger' skal du vælge 'Adgange'.
Du skal kende cpr. nr. på den person, du vil give læseadgang. Vil du give adgang en virksomhed læseadgang, skal du kende virksomhedens cvr. nr.
Hvis du ikke selv kan give andre læseadgang, kan borgerservice hjælpe dig.
Inden du går i borgerservice, skal du udfylde en fuldmagt til etablering af læseadgang til en person eller virksomhed til Digital Post.
|
 |
|
|
|
|
|
 |
|
 |
Oplys os om ændringer
|
 |
Du har oplysningspligt, når du får offentlige ydelser. Det betyder, at det er dit ansvar at give kommunen besked, hvis der sker ændringer i dine forhold.
Hvis du får uddannelses- eller kontanthjælp eller integrationsydelse, skal du give kommunen besked, hvis:
- der sker ændringer i din husstands arbejdsforhold, fx din eller din ægtefælles arbejdsindtægt.
- der sker ændringer i dine økonomiske forhold, fx ved pensionsudbetaling, arv eller gevinster over 10.000 kr.
- der sker ændringer i husstandens sammensætning, fx hvis du bliver gift, venter/får barn, eller genoptager samlivet med din separerede ægtefælle
- hvis du holder ferie, eller opholder dig midlertidigt eller permanent i udlandet. Får du integrationsydelse, kan du ikke holde ferie og samtidig få din ydelse.
Modtager du særlig støtte til høje boligudgifter, skal du give kommunen besked, hvis:
- der sker ændringer i din boligudgift, fx at din husleje ændrer sig
- der sker ændringer i antallet af husstandsmedlemmer på din bopæl
- der sker ændringer i husstandsmedlemmernes indkomst og formueforhold
dit barn får en indtægt.
Hvis du ikke oplyser os om ændringer?
Hvis vi har en formodning om, at der er oplysninger, som du ikke har givet os, vil vi sende dig en partshøring. Du kan risikere, at din ydelse bliver stoppet, og du skal tilbagebetale den del af ydelsen, som du ikke har haft ret til. Det kan være strafbart ikke at overholde sin oplysningspligt. Læs mere om din oplysningspligt i Retssikkerhedsloven § 11, stk. 2.
|
 |
|
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
Når du kommunikerer med os, skal du være opmærksom på, at vi altid sender vores svar til din Digital Post. Kun hvis du er frameldt Digital Post, vil vi sende vores svar til din postadresse.
Skriv sikkert til vores digitale postkasser
Du kan skrive sikkert til vores digitale postkasser. På www.kk.dk/digitalpost kan du finde en oversigt over digitale postkasser i Ydelsesservice. Du kan desuden altid finde vores digitale postkasse under kontaktoplysninger for en af vores sider på kk.dk/kontanthjælp.
Vær opmærksom på at du ikke modtager en kvittering fra os, når du sender digital post. Men i mappen 'Sendt post' i din digitale postkasse, kan du se, hvad du har sendt til os.
Ydelsessatelitten
Har du ikke mulighed for at benytte digital post, kan du skanne din dokumentation eller henvendelse til os i vores Ydelsessatellit:
- Er du under 30 år kan du benytte Ydelsessatellitten i Jobcenter København - Ungecentret, Skelbækgade 4, 1717 København V
(Åbent mandag-torsdag 9:00-15:00 og fredag 9:00-14:00)
- Er du over 30 år, kan du benytte Ydelsessatellitten i Center for Jobindsats, Lærkevej 18, 2200 København NV
(Åbent mandag-torsdag 9:00-15:00 og fredag 9:00-14:00)
Ring til os
Du kan ringe til os alle hverdage mellem kl. 10-12.
- Kontanthjælpsafdelingen træffes på tlf. 8256 4000.
- K-kassen træffes på tlf. 8256 4100.
Send et brev
Du kan også sende os et brev med posten til:
Ydelsesservice København
Postboks 210
1502 København V
|
 |
|
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|