Nyt til foreninger og aftenskoler
 
Nyt til foreninger og aftenskoler
25. februar 2021

Udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi: Forsamlingsforbuddet justeres fra mandag d. 1. marts 2021 op til 25 personer

Gælder kun organiserede udendørs idræts- og foreningsaktiviteter
Vær opmærksomme på, at der fortsat er store begrænsninger. Og der er stadig ikke åbnet for nogen som helst former for indendørs idræt.
 
Maksimalt 25 personer
Når der maksimalt må befinde sig 25 personer til en udendørs træning eller kamp, så gælder det både børn og voksne.
 
Man skal være opmærksomme på, at når man tæller til 25, så omfatter forsamlingsforbuddet for de udendørs idrætsaktiviteter alle de tilstedeværende. D.v.s. både udøvere, trænere, dommere og eventuelle tilskuere eller forældre m.v. Alle tilstedeværende tælles med.
 
Flere hold på samme anlæg eller bane
Som det har været tidligere, må man gerne arrangere træning for flere grupper på det samme idrætsanlæg samtidig. Man skal blot sikre sig, at hver gruppe er på max 25 personer inkl. træner.
 
Man skal overholde reglerne om, at der skal være tilstrækkelig afstand mellem grupperne – som er mindst 2 meters afstand. Man skal tydeligt afgrænse den ene træningszone fra den anden. Her kan man anvende kegler, toppe, snore, kridt - bare der er en tydelig markering.
 
Særligt for børneidræt
Hvis det er udendørs idrætsaktiviteter for børn, så skal der altid være en træner eller anden ansvarlig til stede. Husk at den krævede træner, eller ansvarlige voksne, også tæller med i det samlede antal på max 25 personer.
 
Særligt for trænere
Man kan altså godt have flere grupper på et anlæg samtidigt, men de kan ikke dele træner. En træner må kun stå for aktiviteter for sin egen gruppe på i alt 25 personer. Hvis flere grupper er til stede på samme tid, må en instruktør eller træner derfor kun have ansvaret for aktiviteterne i én af grupperne.
 
Indendørs faciliteter, omklædningsrum og toiletter
Indendørs faciliteter, klubhuse og foreningslokaler er fortsat lukkede og må ikke åbnes.
 
Omklædningsrum og opbevaringsskure er åbne. Vi opfordrer til, at de kun bruges til opbevaring og kortvarige ophold, som f.eks. afhentning af nødvendigt udstyr, og at der klædes om og bades hjemme. Det er tilladt at benytte toiletterne.
 
Krav om Corona-test
Der er ikke noget krav om en corona-test, før man må deltage i en udendørs træning.
 
Det er altid foreningernes ansvar, at reglerne for at gennemføre deres aktiviteter, bliver overholdt.
 
Muligheder for indendørsidrætten
De foreninger, der venter på, at deres indendørs faciliteter åbner igen, er velkomne til at tænke ud af boksen og rykke den indendørs træning udendørs, hvis det er muligt eller giver mening. Alle kan afvikle træning udendørs, så længe det foregår i grupper på op til 25 personer inkl. træner, men selvfølgelig kun hvis der er adgang til faciliteter.
 
Der kommer en ansøgningsrunde, som giver mulighed for, at få del i overskydende tider på ledige udendørs baner. Vi melder mere ud om mulighederne for det på et senere tidspunkt.
 
Professionel idræt stadig undtaget
Den professionelle idræt er, som hidtil, fortsat undtaget fra de særlige restriktioner.
 
Græsbaner og lys
Græsbaner er fortsat lukkede - ikke p.g.a. Corona, men fordi de endnu ikke er klar til benyttelse. Der bliver udsendt nyhedsbrev, når græsbanerne er klar til benyttelse.
 
På nogle baner er lyset blevet slukket tidligere end normalt. Lyset vil nu igen være tændt - eller kunne tændes - som det plejer.
 
Generelle retningslinjer
Det er stadig vigtigt, at vi fortsat overholder de retningslinjer, der gælder for Københavns udendørs kultur- og fritidsfaciliteter, som er genåbnet og bruges igen:
  • God håndhygiejne.
  • Aftørring af kontaktflader.
  • Overholdelse af afstandskravene.
  • Hvis afstandskravene ikke kan overholdes, skal aktiviteterne tilrettelægges derefter.
Kun ved at overholde dette, bliver det muligt at fastholde genåbningen og på sigt åbne yderligere.
 
Forbunds retningslinjer
De enkelte specialforbund har også udstukket deres egne retningslinjer, som er gode at kende, og som skal bruges ved tilrettelæggelsen af aktiviteten. Her der link til retningslinjerne fra DGI, DIF og DBU:
 
Kulturministeriet har endnu ikke udstedt ny bekendtgørelse eller udarbejdet nye retningslinjer. Hvis der kommer yderligere relevante oplysninger i den forbindelse, vil der blive udsendt nyhedsbrev om dette.
 
Kontaktpersoner
Kultur Ø: Alexander Lehmann, IR4E@kk.dk
Kultur S: Thomas Bøgh, FF5B@kk.dk
Kultur V: Mikkel Simonsen, AL2G@kk.dk
Kultur N: Besar Rakipi, rakipi@kk.dk
Grøndal Multi Center: Nete Kruuse Mikkelsen, J06P@kk.dk
 
 
Hvis ikke din forening allerede er fast modtager af dette nyhedsbrev, så anbefaler vi at I tilmelder jer
 
Klik for at framelde dig nyhedsbrevet
Footer