Handleplan for kræftområdet 2023-25, der skal sætte retning for vores arbejde de kommende år, er endeligt politisk godkendt. De overordnede spor i handleplanen er "Livskvalitet og hverdagsliv", "Lighed i sundhed", "Sammenhæng og koordinering" samt "Viden og kompetencer".
Vi er godt i gang med at konkretisere forskellige tiltag. Fx planlægger vi kompetenceløft hos medarbejdere ift. senfølger og mental sundhed, og vi styrker samarbejdet internt i kommunen omkring palliation.
Vi har desuden etableret forskellige eksterne samarbejder, der bidrager til at løfte handleplanens målsætninger indenfor lighed, senfølger og pårørende.
"Vi er allerede godt i gang med at styrke samarbejdet både internt i kommunen, men også eksternt på tværs af sektorer og med vores samarbejdspartnere”, fortæller Dorte Hofland, centerchef i Center for Kræft og Sundhed.
|