Workshop for ledere og ledelsesgrupper – 1 dag
Denne workshop sætter fokus på, hvordan du som leder – og I som ledergruppe – kan skabe rammerne for, at arbejdsfællesskabet fungerer som en sikker base med kerneopgaven som omdrejningspunkt – og hvor medarbejderne kan være aktive aktører og medskabere af organisationens robusthed.< p/>
Målgruppe
Ledere med personaleansvar. Det vil være en fordel at møde op som samlet ledergruppe.
Indhold
På workshoppen får I:
- Viden om hvad lederen og ledelse betyder for arbejdsfællesskabet og mulighed for at reflektere over egen ledelsespraksis
- En præsentation af Arbejdsmiljø Københavns bud på, hvordan I kan omsætte begrebet arbejdsfællesskaber til praksis, herunder også hvilke faldgruber, der kan opstå, når man arbejder med arbejdsfællesskaber i ledelse
- Fokus på ledelse af både de lokale og de tværgående arbejdsfællesskaber
- Introduktion til den nyeste viden om, hvad der skaber stærke arbejdsfællesskaber – med inspiration fra bl.a. neuropsykologien og aktuelle ledelsesteorier
- Mulighed for at afprøve Arbejdsmiljø Københavns nyudviklede metoder og de bedste greb fra værktøjskassen til at skabe gode dialoger og understøttende ledelse i arbejdsfællesskaber
Workshoppen er af en hel dags varighed, og I skal være indstillet på og have lyst til at arbejde praksisorienteret.
Forplejning
Morgenmad, frugt, frokost og kage samt kaffe, te og vand. Der vil være morgenbrød og kaffe fra kl. 8.30 i parterre.< /p>
OBS
Hvis der er flere tilmeldinger, end der er plads til, forbeholder vi os ret til at begrænse antal deltagere fra hver forvaltning for at sikre en bred repræsentation blandt kommunens forvaltninger. < /p>
Arbejdsmiljøkampagnen BOUNCE
– Stærke arbejdsfællesskaber
Arbejdsfællesskaber står højt på dagsordenen i Københavns Kommune. Og det er ikke uden grund, at der er fokus på betydningen af de stærke arbejdsfællesskaber.
Der er meget forskning, der peger i retning af, at stærke arbejdsfællesskaber er nøglen til at sikre, at arbejdspladser ikke alene har høj trivsel, og at arbejdet er mere meningsfuldt for den enkelte. Men også at vi sammen bruger vores ressourcer optimalt – og derved gør en større forskel for borgeren.
Derfor er arbejdet med at skabe stærke arbejdsfællesskaber den næste bølge i udbredelsen af kommunens tillidsdagsorden. Stærke arbejdsfællesskaber er også et vigtigt element i Arbejdsmiljø Københavns model for organisatorisk robusthed.
Men hvad kendetegner de stærke arbejdsfællesskaber, og hvordan arbejder vi med dem i praksis?
Disse spørgsmål giver arbejdsmiljøkampagnen BOUNCE 2018 en række bud på, når den zoomer ind på det stærke arbejdsfællesskab.