Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Københavns Kommune Maj 2014     
     Handicapcenter København
Så er vi klar med en ny udgave af HCK Nyt. I dette nummer kan du b.la. finde info om, hvordan du kan blive klar til digital post til november 2014 eller blive fritaget. Du kan også læse om centrets fremadrettede strategi for 2014-2017, der netop er faldet på plads. I serien af artikler om forskellige jobfunktioner i handicapcentret kan du denne gang læse om ergoterapeuterne fra afdelingen for tekniske hjælpemidler. Sidst men ikke mindst finder du en række korte nyheder samt links til nye publikationer.  

God læselyst!

Brug disse links til at dele vores nyhedsbrev, hvis du kender andre med interesse for, hvad der sker i og omkring Handicapcenter København. 
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet

Digitalisering

Billede af e-mailsymbol i konvolut til breve
Fra den 1. november 2014 kommer de fleste breve fra det offentlige til dig i din digitale postkasse og ikke som et brev af papir. Alle der kan, skal derfor have en digital postkasse. På Københavns Kommunes hjemmeside, kan du læse om, hvordan du bliver klar til digital post. 
Det er dog muligt at søge om at blive fritaget for digital post, hvis man opfylder bestemte kriterier. Du kan fx søge om at blive fritaget, hvis du: 
  • Har et fysisk handicap, der gør det svært for dig at læse den digitale post. Det kan fx være, at du er blind
  • Har et kognitivt handicap, der gør det svært for dig at læse og forstå den digitale post. Det kan fx være, at du er dement, hjerneskadet eller psykisk udviklingshæmmet. Det kan også være, at du har store problemer med at koncentrere dig, huske eller lære nye ting. Se alle kriterier på Borger.dk
Du kan også give andre adgang til at læse din digitale post. Det kan fx være en pårørende, der kan hjælpe dig med dine digitale breve. Du finder mere info om, hvordan du giver en anden adgang til at læse din digitale post samt info om, hvordan du søger om fritagelse via linket herunder. 
Læs mere om digital post

Ergoterapeuter i Tekniske Hjælpemidler

Medarbejderne i Handicapcenter København løser mange forskellige opgaver for at kunne imødekomme byens borgere med nedsat funktionsevne, der har vidt forskellige behov. Derfor er der også forskellige jobfunktioner i centret. Dem sætter vi fokus på i en række artikler i nyhedsbrevet, hvor vi interviewer medarbejdere med forskellige funktioner.

I dette nummer har redaktionen talt med Pia, Sophie, Eva og Troels. De er alle ergoterapeuter i afdelingen for tekniske hjælpemidler.
Læs artikel

Fakta om Tekniske Hjælpemidler i HCK

Fakta om kommunikationstræning på HCK
Læs mere om hjælpemiddelområdet i HCK

HCKs strategi på plads

Billede af HCKs strategi 2014-2017
Handicapcenter Københavns strategi for 2014-2017 er nu på plads. Strategien er styrende for centerets udvikling og sætter retningen for den måde, vi gerne vil løfte opgaverne på for byens borgere med funktionsnedsættelse i fremtiden. Til at udarbejde strategien har vi fået hjælp fra en lang række interessenter. Ikke mindst har vi fået hjælp fra borgere med tilknytning til HCK og vores brugerrettede Råd, Centerrådet og Forældrerådet. Det har vi gjort for at inddrage så mange perspektiver som muligt. I den kommende tid vil vi arbejde med at konkretisere og implementere indsatserne i de enkelte enheder i centeret.

I den nye strategi arbejder vi i fire spor frem mod visionen "Sammen med borgeren gør vi det, der virker" . Inden for de fire spor definerer vi indsatsområder, som vi skal have et særligt fokus på det pågældende år - og som derfor vælges fra år til år. De fire spor i strategien er:

• Ambition: Vi sætter høje mål for indsatsen og stræber hele tiden efter at blive bedre

• Sammen med borgeren: Vi leverer løsninger med afsæt i borgerens livssituation, selvbestemmelse og ressourcer

• Viden: Vi baserer vores indsats på viden om, hvad der virker -med rum til refleksion, videndeling og feed back fra borgerne

• Sammenhæng: Vi påtager os den koordinerende rolle og skaber sammenhæng i kontakten med borgeren 
Se større version af strategibilledet på hjemmesiden

Kalender

Figurer i dialog med hinanden
22. mai 2014 kl. 17:00-20:00 på HCK

Ung til voksen arrangement

Torsdag den 22 maj kl. 17:00 – 20:00 afholder vi et orienteringsmøde om overgangen fra ung til voksen i Handicapcenter København. Mødet har fokus på nogle af de mange overvejelser, der trænger sig på, når en ung med et handicap bliver 18 år. Herunder muligheder for hjælp og støtte, fremtidig forsørgelse, bolig, personlig hjælp, uddannelse og beskæftigelse. På mødet bliver der mulighed for at vælge mellem forskellige oplæg i små og store grupper med repræsentanter fra Handicapcenter København og andre forvaltningen i kommunen. Der vil også være mulighed for at få råd og vejledning i vores Straksrådgivning.

Vi har inviteret forældre til unge mellem 16-18 år, som på nuværende tidspunkt har tilknytning til handicapcentret. Der er tilmeldingsfrist i dag d. 15. maj enten til receptionen (33 17 88 00) eller pr. mail til Udviklingsenheden (SOFKP HCK Udviklingsenheden). Ring gerne til os - også efter fristen, skulle vi have overset at invitere nogen af jer. Som udgangspunkt holder vi orienteringsmøder to gange om året, så er du forhindret i at deltage den 22. maj, kommer der et nyt møde til efteråret.

Læs mere om overgangen fra ung til voksen

Kort nyt

Ny butik med varer fra byens dagcentre

Foto fra Butik Paletten
Midt i København et stenkast fra Tivoli og Rådhuspladsen er der åbnet en ny butik. Butikken hedder Paletten - og sælger alt fra tekstiler til malerier. Paletten er ikke nogen helt almindelig butik. Varerne er nemlig produceret på byens dagcentre af københavnere med udviklingshæmning. Lokalerne fungerer også som café og mødelokale. Tre dage om ugen holder Jette og Trine styr på butikken. 
Læs hele nyheden på kommunens hjemmeside

Bevilling til ferier og udflugter

Billede af kuffert
Socialforvaltningen i Københavns Kommune har fået 2,7 mio. kr. til at sikre, at beboere og brugere på bosteder og dagtilbud kan komme på ferier og udflugter resten af 2014. Bevillingen skal kompensere for, at kommunen ikke længere må lade borgerne betale nogle af de ansattes udgifter i forbindelse med ferier og udflugter. 
Læs hele nyheden på kommunens hjemmeside

Nye publikationer på handicapområdet

Billede af Borgerrådgiverens beretning 2013
Borgerrådgiverens Beretning 2013 er netop offentliggjort. Her giver Københavns Borgerrådgivere en overordnet status for kommunens arbejde med forbedring af sagsbehandlingen og borgerbetjeningen m.v.

Læs mere og se borgerrådgiverens beretning

Socialstyrelsen har udgivet et nyt vidensnotat om voksne med erhvervet hjerneskade. Notatet er baseret på den seneste viden om sociale indsatser, der virker for denne målgruppe.

Læs mere og hent notatet på Socialstyrelsens hjemmeside

Tak for din opmærksomhed

Vi hører meget gerne fra vores læsere, så vi kan udgive så relevante nyhedsbreve som muligt. Har du kommentarer eller ønsker, kan du kontakte redaktionen her
 
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet
 
 
 
 
 
 
Afmeld dette nyhedsbrev